Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Frihed til at cykle
d. 24 august 2015

De første gange Katharina Paul tog på cykelferie, kunne hun vågne med følelsesløse ben om morgenen. Men det har ikke holdt hende tilbage, for ”ofte kan man mere, end man selv tror,” siger den 23-årige cykelentusiast, som nu er på vej til Berlin på cykel

”Selvom jeg har sclerose, så har jeg brug for at komme ud og udfordre mig selv,” siger Katharina Paul.

Hun sidder i sin vens lejlighed i Valby. Om lidt pakker de cyklerne, og så drøner de mod Berlin – en destination, de skal ramme om 15 dage, hvis alt går som planlagt.

”Sclerosen gør, at jeg har problemer med mine ankler. Når jeg cykler, er det en befriende måde at komme rundt på, og samtidig opbygger jeg musklerne i mine ben”.

Katharina Paul er fra Midtjylland, men oprindeligt kommer hele familien fra Tyskland. Og det er da også bedsteforældrene, som Katharina og vennen skal ned og besøge, når de har overstået næsten 500 kilometers ridt. 

Se Katharina gøre klar til Berlin i videoen herunder: 

Teste egne grænser

Selvom Katharina på de seneste cykelture nogle gange er vågnet med følelsesløse ben, og godt har vidst, at hun måske har overanstrengt sig, så har hun omvendt lært sig selv og sin krop bedre at kende.

”Man skal ikke være bange for at komme ud og udfordre sig selv, for ofte kan man mere, end man selv tror,” siger hun.

Hun håber, at andre unge med sclerose også vil blive ved med at udfordre sig selv, og at sygdommen ikke gør dem bange for at være aktive. For man ved først, om man kan, efter man har prøvet, siger hun.

”Jeg er spændt på, om jeg kan nå hele vejen. Hvis det går galt, så må vi tage toget. Men jeg har ikke kigget efter stationer eller andre alternativer. Jeg har en ambition om, at jeg godt kan klare det”.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy