Gå til hovedindhold

"Fri os fra gabestokken"

26. april 2010
Kort fortalt
32 handicaporganisationer er gået sammen om en fælles udtalelse, der tager afstand fra det holdningsskred, der har gjort det tilladt at hænge borgere med handicap ud
Thumbnail

”Det er blevet tilladt i den offentlige debat at skyde på borgere med funktionsnedsættelser og særlige behov. Det er tilladt at hænge os ud for at være skyld i samfundets og især kommunernes dårlige økonomi. Tilladt at betegne os og vore pårørende som krævende ud over det rimelige. Der er sket et klart holdningsskred. ”

Sådan lyder indledningen i den fælles udtalelse, som repræsentanter fra 32 handicaporganisationer – heriblandt Scleroseforeningen -  og fra Danske Handicaporganisationers 97 lokale afdelinger, er gået sammen om.
I udtalelsen beklager de stærkt, at velfærdsdebatten er blevet så skinger. På deres bekostning.

”Tendensen er tydelig hos mange ledende kommunalpolitikere og embedsmænd. De hænger kommunens udsatte ud, når de ligger til last. Ofte med detaljerede oplysninger i lokalpressen om den enkelte borger. Og Christiansborgpolitikerne bakker op. Også de taler om, hvor meget det går ud over ”normalområdet”, når de særlige løsninger koster penge.”

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.