Gå til hovedindhold

Forskningsfredag: Undersøgelse af særlig immunbremse

15. marts 2013
Kort fortalt
Scleroseforeningen uddeler hvert år millioner til dansk scleroseforskning. Denne fredag præsenterer vi de nogle af de forskningsprojekter, som vi støtter i 2013. På Aarhus Universitet forsøger Per Höllsberg at finde frem til, om sclerosepatienter mangler eller har en dårligere immunbremse end andre mennesker.

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

På Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet interesserer professor Per Höllsberg og hans forskerteam sig meget for at forstå samspillet mellem miljøfaktorer og immunsystemets opførsel ved sclerose.

»Hos raske mennesker er det sådan, at hvis der sættes gang iet eller andet i immunforsvaret på grund af en miljøpåvirkning, så er der også noget, der kan lukke det ned igen. Ellers løber systemet løbsk,« fortæller Per Höllsberg.

Man kan altså sige, at der er en speeder og en bremse i forhold til immunresponset. Der er simpelthen celler, der er specialiseret i at lukke mmunsystemet, eller det man alder immunresponset, ned, når det påvirkes.

»Vi er så interesseret i at kigge på, om sclerosepatienter har nogle mekanismer, der gør, at de er dårligere til at lukke sådan et immunrespons ned, når de påvirkes af visse miljøfaktorer,« siger Per Höllsberg. Og til det projekt har han fået 465.00 kroner af Scleroseforeningen.

Nyopdaget immunbremse

I USA har man beskrevet et nyt proteinstof, der hedder IL-35, som spiller en væsentlig rolle for bremsningen af immunsystemet, når det aktiveres. Men IL-35´s rolle er kun beskrevet ud fra musemodeller, og Per Höllsberg vil derfor kigge på, hvordan IL-35 fungerer som immunbremse i mennesker med sclerose. Det er der nemlig ingen, der tidligere har gjort.

Det vil han gøre ved at tage celler ud af blodprøver fra mennesker med sclerose og så prøve at genskabe mødet mellem to typer af celler i immunsystemet, som man ved, spiller en rolle for dannelsen af IL-35.

»Ved at gøre det med celler fra sclerosepatienter, og sammenligne med hvad der sker hos raske kontroller, kan vi forhåbentlig se, om der er forskel på hvordan og hvor meget IL-35, der dannes hos patienterne. Måske får de ikke lavet den mængde IL-35, der er nødvendigt for at lukke et immunrespons helt ned. Populært sagt kan man sige, at de måske mangler en immunbremse,« forklarer Per Höllsberg.

Første skridt i forhold til en behandling

Per Höllsberg og en af hans ph.d.studerende vil i første omgang undersøge og sammenligne blodprøver fra 22 mennesker med sclerose og 22 raske kontroller for at se, om der er hold i, at sclerosepatienterne mangler eller har mindre af immunbremsen IL-35. Hvis det
viser sig at være tilfældet, vil de bagefter undersøge flere og finde ud af, præcis hvad der går galt i mekanismen.

»Hvis vi kan finde ud af, at der er nogle molekylære interaktioner, der ikke fungerer helt korrekt hos mennesker med sclerose, så er det første skridt i at lave en form for behandling. Hvis man nu ved, at der er for lidt eller for meget af noget, så vil man mere specifikt vide, hvordan man skal gribe ind i processen for at rette den op igen,« Siger Per Höllsberg.

Han regner med at kunne rapportere nogle resultater fra projektet i slutningen af 2014, men understreger, at selvom sclerosepatienterne skulle vise sig at mangle noget af denne immunbremse, vil der gå mange år endnu før man kan bruge resultaterne til udvikling af en egentlig medicin.

»Det vil som sagt være et første skridt, men der er tale om grundforskning her, så der vil gå mange år, før vi forstår processen fuldt ud.«

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.