Gå til hovedindhold

Forskningsfredag: Molekyle kan måske bruges som vaccine

22. februar 2013
Kort fortalt
Scleroseforeningen uddeler hvert år millioner til dansk scleroseforskning. Denne og de kommende fredage præsenterer vi de forskningsprojekter, som vi har støttet i 2013. Her fortæller Shohreh Issazadeh-Navikas om forsøg med proteinet P7 som mulig vaccine mod sclerose.

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Man har set i sclerosemodeller, at de såkaldte naturlige dræberceller – NKT-cellerne – som er en del af kroppens eget immunforsvar, kan reducere den kroniske betændelse i hjernen, som er til stede ved sygdommen.

Hvorfor slår NKT-cellerne så ikke sclerosen ned hos dem, der har sygdommen?

»Vi ved det ikke, men teorierne er, at disse mennesker enten ikke har cellerne, ikke har nok, eller at de på en eller anden måde ikke fungerer korrekt,« forklarer Shohreh Issazadeh-Navikas, professor ved Institut for Neuroinflammation på BRIC (Biotech Research & Innovation Center), som er en del af Københavns Universitet.

Hun og hendes forskergruppe har for nylig publiceret en artikel, som beskriver et naturligt forekommende protein i den menneskelige krop, P7. Det lille protein har vist sig at kunne aktivere NKT-celler i musemodeller, hvor musene har fået en scleroselignende sygdom.

»Vi har vist, at en vaccination med P7 er effektiv i behandlingen af sclerose i musemodellen og modeller for andre autoimmune sygdomme. P7 aktiverer NKT-cellerne, som så forhindrer udviklingen af betændelse og ødelæggelsen af myelin i hjernen,« siger Shohreh Issazadeh-Navikas.

Mekanismen skal forstås i raske mennesker først

Hun har nu fået 784.000 kroner af Scleroseforeningen til at undersøge de NKT-celler, der kan påvirkes af P7 i mennesker.

»Hvis vi får en bedre forståelse af, hvordan cellerne fungerer, kan vi forhåbentlig finde metoder til at styrke deres naturlige gode egenskaber. For eksempel ved at vaccinere med P7,« siger Shohreh Issazadeh-Navikas.

Hun og hendes forskerteam vil først koncentrere sig om at forstå mekanismen bag P7 og NKT-cellerne i blod fra raske mennesker, og når det materiale er uddybende nok, vil de gå videre til at studere mekanismen i blod fra mennesker med sclerose. Her vil de blandt andet kigge på prøver fra patienter, der har god effekt af behandling med beta-interferon og på prøver fra nogle, der ikke har.

»Her kan måske også ligge nogle svar omkring mekanismerne bag NKT-cellerne. Og når vi forstår dem til bunds og har udviklet en sikker vaccine af P7, kan vi forhåbentlig bevæge os over til at afprøve metoden på patienter,« siger Shohreh Issazadeh-Navikas.

Hun understreger dog, at det er noget, der ligger flere år ude i fremtiden.

»Vi er nødt til at forstå de grundlæggende mekanismer først og have fuld styr på sikkerheden af en P7-vaccine. Men da P7-vaccinen har vist så gode resultater i vores musemodel, er vi optimistiske omkring, at en optimeret version vil kunne bruges som en fremtidig behandling af sclerose.«

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.