Gå til hovedindhold

Forskningsfredag: Celler inficeret med kyssesygevirus undersøges

8. februar 2013
Kort fortalt
Scleroseforeningen uddeler hvert år millioner til dansk scleroseforskning. Denne og de kommende fredage præsenterer vi de forskningsprojekter, som vi har støttet i 2013. Her fortæller Thor Petersen om undersøgelsen af sclerosepatienter inficeret med Epstein-Barr virus.

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Sclerosegruppen ved Aarhus Universitet har været blandt de første i verden til at argumentere for, at det svar, som udløses af immunsystemet, når man inficeres med Epstein-Barr virus (EBV), spiller en vigtig rolle for udviklingen af sclerose.

EBV kaldes også kyssesygevirus, fordi den udløser kyssesyge eller mononukleose, som det også hedder, hvis man pådrager sig virussen i puberteten eller som voksen. Får man EBV som barn, opdages det sjældent. De fleste af os, cirka 95 procent, har virussen i kroppen, men hos mennesker med sclerose finder man
den hos 99 procent af patienterne.

»Når de hvide blodlegemer, der hedder B-celler, inficeres med EBV, optræder de på en anden måde end andre inficerede celler. De bliver nærmest udødelige og går ikke til grunde. Man forestiller sig, at de kan placere sig forskellige steder, så de ikke registreres af immunforsvaret. Dermed kan de leve livslangt og
udøve en betændelsesreaktion,« forklarer overlæge Thor Petersen fra Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Han har sammen med sine forskerkolleger vist, at de EBV-inficerede udødelige B-celler i højere grad præger sclerosepatienter end mennesker, der ikke har sclerose.

»Vi har set, at der er en anden form for fordeling af forskellige typer B-celler hos sclerosepatienter end hos raske mennesker. Og nu vil vi så se på, om B-cellerne hos patienterne også opfører sig på en anden måde end hos de raske,« siger Thor Petersen, der har fået 500.000 kroner af Scleroseforeningen til projektet.

Undertyper af B-celler skal undersøges

Man ved fra behandlingsforsøg, at hvis man fjerner B-celler fra mennesker med sclerose, så reduceres antallet af attakker. Det støtter op om, at de undertyper B-celler, man finder hos patienterne, er interessante i forhold til sygdomsfremkaldelsen og udviklingen af sygdommen.

»Derfor er det interessant at se på, hvad der sker hos patienterne i forhold til de raske kontroller, når vi stimulerer forskellige typer B-celler. Desuden vil vi forsøge at finde et mere sikkert mål for det, vi kalder virus-load. Altså hvor meget EBV, der er hos sclerosepatienter i forhold til raske. Det har man tidligere forsøgt, men det er kun lykkedes med en vis usikkerhed,« siger Thor Petersen.

Perspektivet i projektet er, at hvis man bedre kan beskrive, hvilke B-celler der karakteriserer en sclerosepatient, kan man bedre målrette behandlingen mod de celler.

EBV-tesen skal underbygges

Derudover er ideen at få underbygget endnu mere, end tilfældet allerede er, at EBV er en tydelig medvirkende årsag til sclerose. »Kan vi vise det, vil det være med til at styrke, at vi skal arbejde på at få lavet en vaccine mod EBV. Det er ret svært, og man har været nervøs for at sætte nogle vaccinationsprogrammer i gang, fordi det eventuelt kunne give en svag dækning, og i stedet for at beskytte, ville øge risikoen for at få en EBV-infektion,« siger Thor Petersen.

Man ønsker nemlig ikke at starte en infektion i en sen alder hos folk, for det er der, den kan blive problematisk for den angrebne. »Men hvis vi kan finde ud af med sikkerhed, at EBV er en medvirkende årsag til sclerose, så kan vi også arbejde videre med at finde en bedre behandling mod EBV. Det har vi desværre ikke nu,« forklarer Thor Petersen.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.