Gå til hovedindhold

Forskellen på neuroborreliose og sclerose kan afgøres ved undersøgelser

5. marts 2010
Kort fortalt
En borrelia-infektion kan godt påvirke nervesystemet, men det er kun i sjældne tilfælde, at borrelia giver symptomer, der ligner sclerose, og har man borrelia kan det afgøres ved en undersøgelse af væsken i rygmarven

Nogle læger mener, at en infektion med borreliabakterier, som overføres ved bid fra skovflåter, ofte giver en skleroselignende sygdom.
Men det er kun i sjældne tilfælde, at borreliainfektioner giver symptomer, der i væsentlig grad ligner de typiske symptomer ved sklerose.
Det siger Finn Sellebjerg, overlæge på Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet og forskningslektor på Københavns Universitet.
”I cirka ti til 15 procent af borreliatilfældene, kan det ske, at infektionen angriber nervesystemet. Det kaldes neuroborreliose og kan kureres med antibiotika. I under 5 tilfælde om året i Danmark udvikler neuroborreliose sig dog til en kronisk tilstand, som giver en langsom fremadskridende ødelæggelse af nervesystemet. Det kan betyde, at mistanken falder på sclerose, når der skal stilles en diagnose, men der er tale om to vidt forskellige sygdomme, som vi er i stand til at adskille.”
Finn Sellebjerg bakkes op af Klaus Hansen, overlæge på Rigshospitalets Neuromuskulære Klinik, som er en af de førende Borrelia-eksperter i Danmark.
”Kronisk neuroborreliose er den eneste borreliaform, der kan give scleroselignende symptomer. Men ved alle former for neuroborreliose og især den kroniske, ser man en kraftig betændelsesreaktion og specifikke antistoffer mod borrelia i spinalvæsken (rygmarvsvæsken, red.) som ikke ses ved sclerose. Derfor kan vi med sikkerhed adskille de to tilstande,” forklarer Klaus Hansen, og fortsætter:
”Disse borrelia antistoffer findes normalt ikke i spinalvæsken hos sclerose patienter, medmindre de er så uheldige, at de oven i sclerosesygdommen har fået neuroborreliose. For en erfaren neurolog vil der dog ej heller i den situation på baggrund af symptomer, forløb, kliniske fund og MR scanning være tvivl om diagnosen”.

Test foretages
”En undersøgelse af rygmarvsvæsken giver et meget sikkert resultat. Derfor er vi som regel ikke i tvivl, hvis der er tale om neuroborreliose, og det er klart, at det er noget, vi tester for, når vi undersøger mennesker med neurologiske symptomer,” siger Finn Sellebjerg.
Han og hans kolleger oplever dog ind i mellem patienter, som ikke stiller sig tilfredse med de svar, de får, og som i stedet vælger, at opsøge private klinikker i udlandet, for at få konstateret om de lider af borrelia eller neuroborreliose.
”Det er klart, at det står enhver frit, men vi mener ikke, at klinikkerne kan tilføre meget mere, end vi kan med vores test,” siger Finn Sellebjerg.
Der er ikke noget, der tyder på, at infektioner med borrelia øger risikoen for at udvikle sclerose, men da risikoen for at udvikle sclerose generelt ligger på 0,2-0,3 procent hos danskere, vil der ind imellem blive stillet en sclerosediagnose hos en person, der tidligere har haft en borreliainfektion.
Hvis der er nogen, der har oplevet, at få stillet en sclerose-diagnose og bagefter har fundet ud af, at det var forkert, og at der i stedet var tale om neuroborelliose, vil Scleroseforeningen meget gerne høre om det.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.