Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Forsikringspenge til kritisk syge
d. 24 september 2010

Nu er det slut med at gå glip af tusindvis af kroner, hvis man glemmer at underrette sit forsikringsselskab om kritisk sygdom.


Af Kira Madsen

2,3 millioner danskere har en forsikring, som udløser mellem 50.000 og 200.000 skattefrie kroner, hvis man bliver ramt af kritisk sygdom, herunder sclerose. Men hver tiende får aldrig udbetalt pengene. Mange ved ikke, at de har ret til dem, og andre glemmer at indberette diagnosen til forsikringsselskabet.
Det gjaldt blandt andet for Hans Christian Hvid Jørgensen, der kun fik sin forsikring udbetalt, fordi lægen gjorde ham opmærksom på at tjekke sine forsikringer, da han fik sclerose.
”Det ville have været fint, hvis jeg i stedet havde fået et brev direkte fra Sundhedsstyrelsen med opfordring til at kontakte mit forsikringsselskab. Så havde jeg været 100 procent sikker. Hvis lægen ikke havde sagt noget, havde jeg ikke spekuleret på det,” siger Hans Christian.

Nyt samarbejde

Men nu sikrer et nyt samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og forsikringsbranchen, at man automatisk får besked, hvis man er forsikret og bliver diagnosticeret med en kritisk sygdom. Hver måned skal de forsikringsselskaber, der er tilmeldt ordningen, underrette Sundhedsstyrelsen om hvilke kunder, der har forsikring ved kritisk sygdom. Sundhedsstyrelsen laver en samkøring af forsikringsselskabernes kunderegistre med Landspatientregistret, hvor alle danskeres diagnoser bliver registreret. Sundhedsstyrelsen sender så et brev til patienten med en opfordring til at kontakte deres forsikringsselskab.
”Det er meget glædeligt, at vores medlemmer, der fremover bliver ramt af kritisk sygdom, automatisk får en ekstra besked om deres forsikring hos os,” siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.
Ordningen trådte i kraft 9. september 2010

 


 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy