Gå til hovedindhold

Forsøgsordning med cannabis trækker ud trods enighed

14. oktober 2016
Kort fortalt

Forhandlingerne om en forsøgsordning med cannabis til medicinsk brug fortsætter i dag. Trods enighed forventer politikerne ikke at nå til en færdig aftale i dag, og der tales nu om en opstart i 2018. Men hvad er op og ned på ordningen? Få overblikket af Carolina Magdalene Maier fra Alternativet og Lasse Skovgaard, sundhedspolitisk chef i Scleroseforeningen.

Thumbnail


I dag fortsætter forhandlingerne mellem sundhedsministeren og Folketingets sundhedsordførere om en fireårig forsøgsordning, der skal gøre det muligt for danske læger at udskrive cannabis til deres patienter. Blandt politikerne forventes det dog ikke, at den endelige aftale vil falde på plads i dag.

Men hvad er det præcist for cannabisprodukter, politikerne forhandler om at legalisere? Hvilke patienter skal have adgang til dem? Fra hvornår og hvorfor? Få et overblik i artiklen her, der rummer interview med Carolina Magdalene Maier fra Alternativet og Lasse Skovgaard, sundhedspolitisk chef i Scleroseforeningen og Ph.d. i Folkesundhedsvidenskab.

Sclerose omfattet af ordningen

Ifølge dokumenter fra Sundheds- og Ældreministeriet og Lægemiddelstyrelsen, som flere medier og også Scleroseforeningen har fået indsigt i, er det en blanding af patientgrupper og symptomer, der er omfattet af forsøgsordningen. Det drejer sig om sclerose, rygmarvsskader, kvalme efter kemobehandling og kroniske smerter. Ordningen indeholder dog også en ’kattelem’, der gør det muligt for lægen at fravige indikationslisten efter egen faglig vurdering og eget ansvar.

Det er Lægemiddelstyrelsen, der har lavet anbefalingerne til forsøgsordningen, som læner sig op ad erfaringer med lignende ordninger i Holland, Israel og Canada. Målgruppen for den danske forsøgsordning forventes at udgøre cirka 1.500 patienter.

Forhandlinger trækker ud

Ifølge Carolina Magdalene Maier fra Alternativet, der har taget initiativ til forsøgsordningen, er politikerne nået langt. Men hun tror dog ikke, at de rejser sig fra bordet med en færdig aftale i dag:

”Vi er kommet ganske langt i forhandlingerne om en forsøgsordning. Det der på nuværende tidspunkt udestår er, at vi når til enighed om, hvordan vi finansierer forsøgsordningen, fordi vi ønsker, at der skal gives tilskud til patienterne, når de får brug for cannabis på recept. Ellers bliver det for dyrt for nogle patienter. Jeg forventer, at vi på mødet i dag kan nikke til, hvilke finansieringskilder vi kan trække på, men jeg forventer ikke, at vi afslutter forhandlingerne i dag.”

I stedet mener hun, at det er mere realistisk, at en aftale falder endeligt på plads i forbindelse med satspuljeforhandlingerne, der forventes at blive afsluttet om et par uger.

Opstart udskudt

Forhandlingerne om forsøgsordningen blev påbegyndt tilbage i foråret 2016, efter at der tidligere på året viste sig at være et flertal for en legalisering af cannabis til medicinsk brug blandt Folketingets partier.

Men selv om det lige siden sommerferien har forlydt, at politikerne grundlæggende er enige om modellen for forsøgsordningen, har udeståender om finansieringen gjort, at forhandlingerne har trukket ud. Det har nu betydet, at datoen for opstart er blevet skubbet med et helt år i forhold til tidligere udmeldinger om en forventet opstart 1. januar 2017:

”Ministeriet har nu oplyst, at de ønsker opstart pr. 1. januar 2018. Det mener vi er for sent. Det er klart, at vi ikke når at forberede en model og indkøb til 1. januar 2017, men vi i Alternativet vil arbejde for opstart 1. august 2017,” oplyser Carolina Magdalena Maier.

To oplæg til egenbetaling

Når sundhedsordførerne i dag mødes med sundhedsministeren skal de ifølge en artikel i dagbladet Information diskutere to konkrete oplæg til finansiering af den fireårige ordning. Forskellen på de to oplæg er, hvor stor patienternes månedlige egenbetaling bliver, skriver bladet i går.

Enten skal egenbetalingen sættes til 800 kr. om måneden, hvad der vil svare til et offentligt tilskud på 70 procent. Eller også skal patienternes egenbetaling sættes til 1.600 kr. om måneden. I sidstnævnte tilfælde udgør det offentlige tilskud 40 procent.

Med en egenbetaling på 800 kr. om måneden vil de anslåede offentlige udgifter til den fireårige ordning beløbe sig til 106 millioner kr., og med en egenbetaling på 1.600 kr. til 74 millioner. I begge overslag er indkalkuleret en formindsket udgift til øvrig medicin på 20 procent.

Forvirring om cannabismedicin skaber forvirring om forsøgsordning

Som optakt til politikernes afsluttende forhandlinger om en forsøgsordning, satte Danmarks Radio tidligere på ugen fokus på medicinsk cannabis. Det foregik både i tv og radio og bød på overskrifter som ”Flere danskere får cannabis hos lægen – helt lovligt”.Og i én og samme udsendelse af Sundhedsmagasinet tog studieværterne Peter Geisling og Lillian Gjerulf Kretz seerne med om bag disken på Glostrup Apotek for at se, hvordan apoteket fremstiller cannabisprodukter ”magistrelt”, dvs. til den enkelte patient på recept fra dennes læge. Og videre fra Glostrup hele vejen til Israel, hvor der lovligt blev fremstillet cannabis til medicinsk brug på en hemmelig adresse, og hvor seerne også mødte nogle af verdens mest vidende forskere og foregangsmænd, når det gælder brugen af cannabis til medicinske formål. En absolut seværdig udsendelse, som du kan se eller gense her.

Nødvendig skelnen 

Desværre var der i udsendelsen ingen skelnen mellem de forskellige typer cannabisprodukter i de forskellige lande. Men for at forstå baggrunden for forsøgsordningen, som politikerne forhandler om i dag, er det nødvendigt at forstå forskellen mellem præparaterne, der fremstilles på Glostrup Apotek og de cannabisprodukter, israelske læger har mulighed for at behandle deres patienter med, og som i dag ikke er lovlige i Danmark.

Forsøgsordningen handler nemlig ikke om, at flere patienter skal have adgang til de magistrelt fremstillede cannabisprodukter, som danske læger allerede i dag lovligt kan udskrive recept på. Disse præparater er alene baseret på isolerede aktivstoffer. De cannabisprodukter, som patienter i fx Israel har adgang til, er derimod baseret på hele planten. Og den slags produkter har danske læger ikke lov at ordinere til deres patienter. Det er det, forsøgsordningen skal gøre muligt i en foreløbigt fireårig periode.

Baseret på hele planten 

Forsøgsordningen handler om at give danske patienter adgang til produkter, der er baseret på hele cannabisplanten – i lighed med patienterne i lande som Holland, Israel, Canada m.fl. Carolina Magdalene Maier understreger forskellen og formålet:

”Det er vigtigt at understrege, at forhandlingerne vedrører import fra blandt andet Holland, fordi det er vores vurdering, at det er vigtigt, at de præparater, der bliver tilgængelige, er naturlige præparater og ekstrakter fra hele cannabisplanten til forskel fra de piller, der fremstilles på Glostrup Apotek.”

Begejstring i Scleroseforeningen

Det er en præcisering, der glæder Scleroseforeningens sundhedspolitiske chef, Lasse Skovgaard. Den svarer til de anbefalinger og ønsker, Scleroseforeningen har haft til en forsøgsordning. Og den svarer til det, patienterne efterspørger. Lasse Skovgaard uddyber:

”Præparaterne fra Glostrup Apotek indeholder isolerede stoffer fra cannabisplanten, dvs. man har taget THC eller CBD, som er de to primære stoffer, der er interessante i cannabisplanten, men derudover er der en masse andre stoffer i planten. Nogle af dem kender vi til, andre kender vi ikke til. Men sammen gør disse stoffer, at virkningen af den hele plante bliver noget helt andet, end hvis man kun tager nogle isolerede aktive stoffer og putter dem ind i et præparat.” Han fortsætter:

”Det, patienterne efterspørger, er præparater baseret på den hele plante, og det gør de, fordi de erfarer, at hvis de tager præparater, der kun indeholder isolerede aktivstoffer, så får de ikke den nødvendige lindring af deres symptomer. Det får de kun, hvis de indtager hele planten. Derfor er Scleroseforeningen meget begejstret for den forsøgsordning, politikerne har skitseret, fordi den netop giver adgang til produkter, hvor hele planten er anvendt."

Scleroseforeningen hører ifølge Lasse Skovgaard således løbende fra medlemmer med sclerose, der fortvivlede ser sig nødsaget til at vende tilbage til det illegale marked for at få den nødvendige lindring, fordi de ikke har opnået den nødvendige lindring af de magistrelt fremstillede cannabispræparater.

Ordning gør os klogere på cannabis

Endelig fremhæver Lasse Skovgaard forsøgsordningen for den systematiske vidensindsamling under ordnede forhold, som den fireårige ordning vil give på et område, hvor viden er tiltrængt, men ikke kommer af sig selv, og hvor patienter hidtil har været overladt til usikre produkter og kriminelle kræfter:

"Derudover giver ordningen en løbende erfaringsindsamling. Vi bliver altså klogere over de fire år, forsøgsordningen varer. Og det er vigtigt, for vi er alle enige om, at der mangler viden på dette område. Men det er efter min opfattelse for nemt som Lægeforeningen at sige, at så må vi vente på, at vi har den manglende viden. For den viden kommer ikke bare ved et mirakel, eller uden nogen gør noget, og der er ikke særlig mange, der er interesserede i at forske i cannabis. Primært fordi det er meget besværligt af lovgivningsmæssige årsager. Så den viden vil højst sandsynligt slet ikke opstå, hvis ikke der som her bliver truffet en politisk beslutning om, at den viden skal tilvejebringes. Og det her er en super god måde at gøre det på: Vi får et produkt, som patienterne efterspørger. Vi får en sikkerhed, for det er produkter, vi importerer, og som er producerede under kontrollerede forhold. Det er kun læger, der må udskrive produkterne, så patienterne bliver altså fulgt af en læge, og vi får løbende struktureret indsamlet viden om netop cannabisprodukter," lyder Lasse Skovgaards grunde til Scleroseforeningens opbakning til forsøgsordningen.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.