Gå til hovedindhold

Folketinget giver penge til forskning i medicinsk cannabis

31. oktober 2014
Kort fortalt
I går blev Folketinget trods tidligere skepsis enige om en aftale, der sikrer, at der kan forskes i medicinsk cannabis
Thumbnail

Folketinget er nået til enighed om fordelingen af de 857 millioner kroner, der afgør, hvad der skal forskes i de kommende år. Der skal forskes i sundhed, skolegang og miljø, men derudover er nu også medicinsk cannabis sat på dagsordenen.

I aftalen bliver der nemlig tilført minimum 35 millioner kroner til blandt andet forskningsprojekter vedrørende smertelindring og medicinsk cannabis.

Hos Enhedslisten glæder man sig over, at der nu er afsat midler til at sætte fokus på medicinsk cannabis.

”Der er meget, der tyder på, at cannabis kan hjælpe for eksempel patienter med sclerose og epilepsi, så det er vigtigt, at vi får mere viden, så det kan komme patienterne til gavn,” siger forskningsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten.

Et samråd i Folketingets sundhedsudvalg tilbage i marts måned viste, at alle partier ønsker dansk forskning i medicinsk cannabis. Men dengang var de ikke enige om, hvem der skulle tage initiativet, og de fleste mente, at det er op til medicinalindustrien og lægerne selv at søge midler til forskning.

Men politikerne har ændret kurs, for de har netop prioriteret forskningsmidlerne således, at der nu er en pose penge afsat til forskning i medicinsk cannabis.

”Det er glædeligt, at Folketingets partier efter 10 års diskussion er blevet enige om at fremme forskning i medicinsk cannabis. Men forskning tager mange år, og det betyder, at patienter, der i dag med god effekt behandler kraftige kramper og smerter med medicinsk cannabis, stadig ikke har mulighed for lovligt at købe medicinsk cannabis på apotekerne. Politikerne bør derfor også lytte til patienterne og de udenlandske erfaringer og legalisere udleveringen af medicinsk cannabis allerede i dag,” siger Scleroseforeningens direktør Mette Bryde Lind

Læs meget mere om medicinsk cannabis i dette tema

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.