Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Fokus på blod-hjerne-barrieren

I Odense kigger man på om bestemte molekyler via særlige mønstre i kroppen kan fortælle mere om sygdommens udvikling ved henholdsvis attakvis og sekundær progressiv sclerose

Forskningsstøtte 2014: Blod-hjerne-barrieren er den barriere, der adskiller rygmarvsvæsken, der er inde i hjernen fra blodet i resten af kroppen. Barrierens inderste lag består af de såkaldte endotelceller, der ligger så tæt, at de kan holde de to ting adskilt og dermed beskytte hjernen mod skadelige stoffer, der måtte være i blodet, og som ikke hører hjemme i centralnervesystemet.

På jagt efter særlige mønstre

Endotelcellerne virker dog ikke altid som de skal hos syge mennesker. Ved raske mennesker bliver endotelcellerne siddende i blod-hjerne-barrieren, mens man mener, at de hos mennesker med sclerose diffunderer ud i blodet og rygmarvsvæsken, så blod-hjerne-barrieren bliver utæt og blandt andet infektionsceller fra blodet kan smutte ind i hjernen. Da alle celler har nogle helt specifikke markører på overfladen – såkaldte biomarkører – kan man via dem måle, hvor høj koncentrationen af endotelceller er forskellige steder.

”Vi tjekker disse særlige biomarkører i blodet, i rygmarvsvæsken og i blod-hjernebarrieren hos personer med henholdsvis attakvis sclerose og sekundær progressiv sclerose og sammenligner resultaterne med raske kontroller for at se, om der er mønstre, som kan fortælle os noget om de to sygdomstyper og om deres udvikling,” forklarer Zsolt Laszlo Illés, professor på Neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital, der har fået 150.000 kroner af Scleroseforeningen forskningsbudget 2014 til biomarkør-projektet.

Målet er at forhindre den progressive fase

Forskerne ved Odense Universitetshospital vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem antallet af cirkulerende endotelceller i blodet, og hvor syg man er. Og om koncentrationen af endotelcellerne kan sige noget om, hvor dårlig man vil blive af sin sygdom og eventuelt om, hvor god en effekt en given behandling har.

Kan man sige noget om sygdommens udvikling vil man også få en unik viden i forhold til, hvilken behandling, der er optimal for den enkelte, og hvordan man bedst muligt kan udskyde eller i bedste fald ligefrem forhindre den progressive fase. I forsøget indgår 50 patienter med attakvis sclerose, 20 med sekundær progressiv sclerose og et tilsvarende antal raske kontroller.

Forsøget er et led i et ph.d.-projekt, så forskerne forventer først resultater fra studierne en gang i 2017.

 

Forskningsstøtte 2014: I en artikelserie hen over juli og august uddyber vi de forskningsprojekter, der har fået støtte af Scleroseforeningen i 2014. Beskrivelsen af det første projekt blev bragt 7. juli.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy