Gå til hovedindhold

Fleksjob: Regeringen smider barnet ud med badevandet

28. februar 2012
Kort fortalt
Sådan lyder Scleroseforeningens ledende socialrådgiver Bente Röttigs kommentar til regeringens reformudspil på fleksjobområdet

I sit nye udspil lægger regeringen op til, at fleksjobtilskud ikke længere skal være en mulighed for alle med nedsat arbejdsevne, men forbeholdes de lavest lønnede grupper. Højtuddannede vil i stedet skulle klare sig for en deltidsløn. Dermed udhuler regeringen den oprindelige intention med fleksjob, som var at være en beskæftigelsesmæssig ordning for alle med nedsat arbejdsevne uanset uddannelse og kvalifikationer, og som skulle sørge for, at flere kom fra passiv til aktiv forsørgelse.

Succes for mennesker med sclerose

- Mennesker med sclerose er en kernemålgruppe for fleksjobordningen, og de livsvilkårundersøgelser, vi har gennemført blandt vores medlemmer med sclerose i perioden 2002-2010, viser, at de på forbilledlig vis har levet op til intentionen med ordningen, fortæller Bente Röttig.

Af undersøgelserne ses, at Scleroseforeningens medlemmer med sclerose i stadig større omfang har bevaret deres tilknytning til arbejdsmarkedet takket være den kompenserende beskæftigelsesordning, som fleksjob er:

  • I 2002 var 76 procent af medlemmerne med sclerose på pension, mens 25 procent var i arbejde.
  • I 2008 var 65 procent på pension og 36 procent i arbejde.
  • I 2010 var kun 45 procent på førtidspension, mens hele 39 procent var i arbejde.

Fingrene væk!

- Takket være fleksjobordningen har også velkvalificerede personer med sclerose - på trods af deres varigt nedsatte arbejdsevne og progredierende lidelse - kunnet bruge deres uddannelse, deres erfaringer og deres spidskompetencer til målrettede opgaver for både offentlige og private arbejdsgivere, siger Bente Röttig, der advarer mod, at staten forbryder sig mod "den danske model", dvs. princippet om, at det er arbejdsmarkedsparterne selv, der forhandler løn.

- Staten skal ikke blande sig i lønfastsættelsen for fleksjobbere, lige så lidt som den skal blande sig i lønfastsættelsen for alle mulige andre på arbejdsmarkedet. Staten kan fx fastsætte, hvad tilskuddets størrelse til arbejdsgiveren skal være maksimalt per time, men ikke hvad den enkelte fleksjobber sammen med sin arbejdsgiver aftaler, at den samlede løn skal være. Det ville være at reducere ordningen til en social ydelse i stedet for at bevare den som den aktive kompensation for en nedsat arbejdsevne, som var hele ideen med ordningen.

- På denne måde bidrager fleksjobbere selv til den pensionsopsparing, som de senere skal leve af, når de forlader arbejdsmarkedet og til en øget indbetaling af skat, som i mange af de højtuddannedes tilfælde ofte overgår størrelsen på statens tilskud til deres fleksjob, slutter Bente Röttig.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.