Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Fandt tusindkroneseddel i indsamlingsbøsse
d. 29 juni 2012

Måske ligger der 100 kroner i indsamlingsbøssen, der har stået nede i SuperBrugsen. Måske ligger der 200 kroner. Og nogen gange…… så ligger der en tusindkroneseddel.

Af Lotte Skou Hansen, journalist

Det var en glad presseansvarlig fra Lokalafdeling Esbjerg og Fanø, Erik Sørensen, der i sidste uge ringede til Scleroseforeningen.

”Vi stod her og sled med at åbne indsamlingsbøsser, og så lå der en tusindkroneseddel i en af dem! Er det ikke imponerende? Det, synes jeg godt nok, er flot,” lød det i så begejstret et tonefald, at glæden smittede gennem telefonen hele vejen til Valby.

”Og det er jo ikke, fordi vi vil prale herovre vestpå, men vi er jo generelt vant til, at vi har et godt indsamlingsresultat. Vi var nummer ét blandt de fem største byer sidste år, forstået på den måde at vi var den by, hvor der blev givet mest per indbygger. I København, Aarhus og Aalborg gav de 18-19 øre per indbygger til byttepengeindsamlingen, og i Odense var det 27 øre. Men i Esbjerg gav vi 42 øre per indbygger. Og vi satser da på, at det bliver ligesådan i år.”

Erik Sørensen kan også fortælle, at de 10 frivillige, der sidste år  indsamlede bøsser, hver hentede cirka 5000 kroner ind i gennemsnit. Men derfor imponerer en donation på en flad tusse nu alligevel.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy