Gå til hovedindhold

Evnen til udvikling forsvundet

28. oktober 2011
Kort fortalt
Indlæg i Børsen af professor, dr. merc. Henrik Holt Larsen, ambassadør i Scleroseforeningen

Én af de (utallige) alvorlige konsekvenser af den finansielle krise er, at mange virksomheder har lagt nogle af kronjuvelerne inden for HRM (Human Resource Management) i pengeskabet – og i nogle tilfælde endda smidt nøglen væk. Det gælder især kompetence- og jobudvikling.

Enhver arbejdsplads er et samspil mellem et antal personer og et antal job. For hele tiden at sikre, at dette samspil er så godt som muligt, kan man kompetenceudvikle medarbejderne til en given jobstruktur, eller man kan udvikle jobbene til de mennesker, man har. På begge områder er der skåret ned. Der har ikke været tid eller penge til kompetenceudvikling, og hvorfor skulle man gøre en hel masse ud af jobudvikling, hvis der er nok ansøgere at tage af, eller man i forvejen skal skære antallet af job ned?

Alvorlige konsekvenser

Denne nedsmeltning på HRM-området har de samme konsekvenser, som når mennesker er sengeliggende i en længere periode: Muskelmassen svinder simpelthen. Derfor har mange virksomheder mistet evnen (og ofte tillige lysten) til at arbejde målbevidst og professionelt med kompetence- og jobudvikling. Det har to alvorlige konsekvenser.

For det første oparbejdes i virksomheden en latent utilfredshed blandt medarbejderne. Dette bekræftes af de undersøgelser, der viser, at mange ansatte i deres stille sind planlægger at forlade virksomheden, når der kommer bedre tider.

For det andet mister virksomheden evnen til at skabe et godt match mellem de eksisterende arbejdsopgaver og de potentielle medarbejdere (ansøgere), der findes på arbejdsmarkedet. Dette rammer især personer med utraditionel baggrund – herunder ikke mindst dem med behov for, at jobbet skræddersyes til deres lidt specielle situation.

Et meget typisk eksempel herpå er personer med specielle helbredstræk, som kræver, at virksomheden aktivt skaber job, hvor disse menneskers profil bedst kan udnyttes. Sådan opleves det f.eks. af en person, der har sclerose, men fungerer fint i sit nuværende job. (NB. Hun har valgt at fremstå anonymt):

ikke én sygedag

“Jeg er 36 år og har sclerose. Sygdommen har ikke haft de store konsekvenser for mig, og du vil ikke kunne se på mig, at jeg har sklerose. Faktisk er omgivelsernes forestilling om, hvad sklerose er langt mere begrænsende end selve sygdommen. De fleste forbinder sklerose med et sygdomsforløb, der hurtigt ender med en kørestol og førtidspension. Sådan går det langtfra for alle, og sådan er det ikke gået for mig. Jeg har endnu ikke haft én sygedag pga. af sklerosen.

Skal man være ærlig

Arbejdsgivere er naturligvis mennesker som alle andre, men hvad skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil søge et nyt job? Enten kan jeg vælge at være ærlig og fortælle, at jeg har MS, eller også kan jeg undlade at fortælle det. Vælger jeg at være ærlig, vil langt de fleste arbejdsgivere vælge en anden ansøger af frygt for at få en syg eller handicappet medarbejder – og pga. af en arbejdsmarkedslovgivning, som gør det svært for virksomheder at beskæftige syge og handicappede. Vælger jeg ikke at fortælle om sygdommen, kan jeg efterfølgende gå rundt og være bange for, at min chef opdager det. Ingen af mulighederne er gode, og derfor bliver jeg låst fast i min nuværende stilling, og andre virksomheder går glip af en kompetent medarbejder.
Jeg er veluddannet, jeg er god til mit arbejde, og jeg har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne bruge mine evner og bidrage til samfundet, men kan jeg få lov?”
Selv om personen her er bedre stillet end mange mere alvorligt syge, viser hendes nødråb paradokset: Er det personen, der er handicappet – eller den virksomhed, der ikke er i stand til at matche personer og arbejdsopgaver på en professionel og inkluderende måde?

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.