Gå til hovedindhold

Et kig på fremtidens sclerose

3. oktober 2013
Kort fortalt
I forhold til starten af halvfemserne, hvor der ikke var nogen tilgængelig medicin på markedet for mennesker med sclerose, har behandlingen taget et kvantespring de sidste tyve år. Men hvordan vil verden se ud om 10-15 år?
Thumbnail Finn Sellebjerg, formand for Scleroseforeningens forskningsudvalg, forsøger sig som spåmand. Af Louise Wendt Jensen

Flere behandlingsmuligheder, forhåbentlig også til progressive patienter. Mere viden om stamcellebehandling, mildere sygdomsforløb, mere fokus på livsstilsfaktorer og måske mindre forskning i ny medicin.

Sådan ser det ud, når overlæge på Rigshospitalet og formand for Scleroseforeningens forskningsudvalg, Finn Sellebjerg, tager et kig i krystalkuglen og forsøger at kigge 10 til 15 år frem i tiden på scleroseområdet. 

»Der er ingen tvivl om, at vi vil have flere tabletbehandlinger til attakvis sclerose, og så er der et begrundet håb om, at vi til den tid også vil være i stand til at dæmpe de progressive sygdomsforløb ved hjælp af nogle effektive medikamenter,« siger Finn Sellebjerg, der også mener, at man vil have bedre muligheder for at finde ud af, hvilken behandling, der er bedst for den enkelte.

»Vi vil formentlig være nået til at bruge MR-scanninger mere rutinemæssigt til at se, om der er sygdomsaktivitet hos patienterne. Det vil vi kunne bruge til at vejlede os i skift mellem behandlinger. Vi vil muligvis også have blodprøver, som kan udpege, hvilke patienter der har bedst gavn af en given behandling.«

Billigere priser og mindre forskning

I takt med, at der kommer flere behandlingstilbud på markedet, vil de første patenter på sclerosemedicin også begynde at udløbe. Det vil betyde, at der vil ske et markant fald i prisen på sclerosebehandling, fordi der dermed åbnes op for kopipræparater.

»Det giver den kæmpe fordel, at man vil kunne lancere behandling mange af de steder i verden, hvor det i dag er umuligt at behandle af økonomiske grunde. Det vil ændre fuldstændigt på, hvad sclerose er mange steder,« siger Finn Sellebjerg.

Samtidig vil de faldende priser på medicin dog også betyde en mindre interesse fra industriens side i forhold til at udvikle ny behandling.

»I og med at rigtig mange vil være effektivt behandlede med de præparater, der findes allerede nu, og dem, der kommer i løbet af de næste ti år, vil det økonomiske incitament til at udvikle ny medicin blive mindre for medicinalvirksomhederne. Priskonkurrencen vil betyde, at der ikke vil være så meget at hente, og dermed er der risiko for, at interessen for at investere i at få ny medicin ud på markedet også vil falde. Det er klart, at hvis der er noget, der peger på, at man er i nærheden af at finde den ultimative medicin, så vil nogen selvfølgelig gå ind i det. I dag er det bare svært at se, at der skulle være en ultimativ behandling. Lige nu peger forskningen nærmere på, at løsningen på sclerose består af effektiv sygdomskontrol frem for total helbredelse,« siger Finn Sellebjerg.

Ikke én behandling

For eftersom sclerose er en sygdom, som er en kombination af genetik og miljø, er der ikke tale om én samlet sygdomsårsag hos alle.

»Det er næppe alle gener, der disponerer for sclerose, som betyder noget hos alle. Det er snarere en kombination af nogle gener, der betyder noget hos den ene, og en kombination af andre, der betyder noget hos en anden. Det er meget komplekse systemer med så store individuelle forskelle, at det er ekstremt vanskeligt at afgøre, hvordan systemerne hænger sammen, og derfor er det også svært at forestille sig én overordnet behandling, der passer til alle,« siger Finn Sellebjerg.

Derfor vil vi også de næste 10 til 15 år se langt større fokus på livsstilsfaktorer i forbindelse med sclerose, og hvad den enkelte kan gøre i forhold til dem. 

»I fremtiden vil der blive lagt større vægt på, hvad folk selv kan gøre. Vi vil givetvis have en bedre viden om, hvad D-vitamin spiller for en rolle, og er det noget, der betyder noget, vil man kunne arbejde effektivt med en optimering af det. Man vil givetvis også gøre mere ud af rygning som en årsagsfaktor til sygdomsforløbet, og der kan også være andre faktorer, der er afdækket, som den enkelte kan gøre noget ved,« mener Finn Sellebjerg.

Stamcellebehandling skrider fremad

Er der én ting, der aspirerer til at være den ultimative behandling, kan det være stamcellebehandling. 

I disse år har man påbegyndt forskningen i mesenkymale stamceller. Man mener, de kan hæmme og forhindre mange af immunforsvarets celler i at dele sig, og forsøger derfor at mangfoldiggøre patienternes egne stamceller og give dem retur, så de forhåbentlig kan stoppe immunforsvarets hærgen.

»Forhåbentlig vil man være nået til at vise, at de rent faktisk har en effekt. Og måske vil man kunne bruge mesenkymale stamceller som en slags måde at transportere aktive nervebeskyttende vækstfaktorer ind i nervesystemet på. Men det vil stadig være på forskningsstadiet på det tidspunkt,« siger Finn Sellebjerg.

Til gengæld vil man højst sand-synligt være længere med den såkaldte blodstamcellebehandling, hvor man går ind og nulstiller immunforsvaret gennem en knoglemarvtransplantation. I dag er det en risikofyldt proces, der kan have dødelig udgang, og det er kun ganske få patienter med særdeles aggressive sygdomsforløb, man lader gennemgå behandlingen.

»Jeg vil tro, at det i højere grad er blevet en rutinemæssig behandling, som man sikkert også vil bruge på et tidligere tidspunkt, end man overvejer i dag. Men det vil alligevel stadig kun være en behandling til en undergruppe af patienter og som en sidste udvejsbehandling ved meget aktiv sygdom,« mener Finn Sellebjerg.

Mildere sygdom

I det hele taget vil man dog i fremtiden se, at sclerose bliver en mildere sygdom, end vi kender den i dag. Det skyldes flere ting. Dels at kriterierne for at stille diagnosen har ændret sig, og man på baggrund af MR-scanninger har fået bedre muligheder for at stille diagnosen. Derfor vil flere med et mildt forløb få stillet diagnosen, og det i sig selv gør, at prognosen gennemsnitligt set ændrer sig. Dels vil man med bedre og hurtigere diagnose kunne gå ind og behandle folk mere effektivt tidligere, hvilket også generelt vil betyde mildere sygdomsforløb med en bremset sygdom.

»Vores tanke er, at jo tidligere vi behandler, jo bedre forebygger vi. Konsekvensen af det vil vi se om 10 til 15 år i form af, at vi vil have mange flere, der har haft sclerose i mange år, som lever et fuldstændigt normalt liv. Vi vil simpelthen have flere raske medicinbrugere,« siger Finn Sellebjerg. 

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.