Gå til hovedindhold

Et ægteskab, to lejligheder og masser af kærlighed

9. juni 2016
Kort fortalt
Hvad gør man, når forholdet går i hårknude, fordi sclerose fylder for meget? Helle og Thomas ville under ingen omstændigheder skilles – så de flyttede fra hinanden.
Thumbnail I marts 2011 halverede rigshospitalet Thomas Lagermands medicindosis på grund af bivirkninger. Men pludselig fik han attakker, og hans højre side, som ellers havde fungeret fint, blev ramt. Thomas blev samtidig ramt af en depression.  Og Thomas kone, Helle, stod magtesløs i midten af kørestol, lift og ramper i et hjem, der havde forvandlet sig til en banegård af hjælpere. Helle på 51 år og 42-årige Thomas har begge sekundær progressiv sclerose. Thomas er meget fysisk ramt, mens Helles sclerose driller mere kognitivt. De har været gift i 13 år. Men de har boet i hver sin lejlighed de sidste fire af dem.”Vi var ved at rive hovederne af hinanden til sidst,” fortæller Thomas om forholdet, inden den utraditionelle boligsituation kom på banen. Det var ellers startet godt. 

Kærlighed på Haslev sclerosehospital

Thomas havde den 25 april 2001 været på Sclerosehospitalet i Haslev i 14 dage. Pludselig så han ”den smukkeste skønhed” på gangen. Han hilste på kvinden, der præsenterede sig som Helle. I løbet af de næste 14 dage blev Helle og Thomas rigtigt gode venner. ”Jeg var simpelthen så snotforelsket,” fortæller Helle, mens hun tænker tilbage på deres første møde.  Der skulle gå et halvt år fra den dag, til de endelig blev kærester.  Efter 14 dejlige dage sammen skulle Thomas hjem. Men han vendte tilbage i løbet af de næste 14 dage for at besøge Helle.”Alle vidste det. Det slog gnister imellem os. Thomas skulle faktisk have været indlagt senere, end han gjorde, og jeg skulle have været indlagt før – men det var meant to be, at vi skulle møde hinanden,” fortæller Helle, mens hun kigger varmt på sin mand.

Hvad for en sclerose?

Ingen af dem havde regnet med at falde for et andet menneske med sclerose. Faktisk var de begge lidt modvillige omkring det. ”Det var ikke de drømme og håb, jeg havde. Men jeg var sat skakmat,” siger Thomas. Helle og Thomas måtte overgive sig til gnisten, og de blev gift den 21 juni 2003 - to år efter deres møde på Sclerosehospitalets gang.  I starten af ægteskabet kørte det for Helle og Thomas. De rejste sammen, oplevede en masse og nød hinanden. Og sclerosen? Den fandtes nærmest ikke. ”Vi har haft rigtig mange gode år sammen. Vi mærkede slet ikke sclerosen,” fortæller Helle. 

Can’t live with or without you

Men så kom nedturen i 2012. Thomas fysik blev værre og værre, han fik en depression, og Helle var træt, overset og ked af det.“Det var lidt ligesom den sang med U2 ’I can't live with or without you’ – Vi kunne ikke leve med hinanden. Men vi kunne heller ikke leve uden hinanden,” siger Helle. Helle var præget af afmagt og frustration. Hun stod også selv med sygdommen sclerose, men på grund af hendes mands fysiske forværring druknede hun i sygdom og hjælpemidler.”Morgen og aften var der hjælpere til Thomas. I mellemtiden stod lille mig med ham. Pludselig var jeg hjælper. Og jeg så bare Thomas få det værre og værre, og så var der ikke plads til mig,” fortæller Helle.  Samtidig var Thomas ked af, at hans kone stod med det hele. ”Jeg vidste, at jeg hev og flåede i Helle, og det pinte mig.”

Den eneste løsning

I 2012 sagde Thomas til Helle, om han ikke skulle finde en lejlighed til sig selv. Ingen anden løsning syntes rigtig. Kommunen havde snakket om plejehjem til Thomas, og den sidste udvej ville være at blive skilt. ”Der var ingen tvivl om, at hvis vi ikke havde gjort noget, så var en af os blevet morder,” siger Thomas dramatisk. ”Ja, eller i hvert fald skilt,” tilføjer Helle. ”Ja….Så hellere få lidt indflydelse og kontrol igen,” fortæller Thomas.  Selvom en opløsning af ægteskabet var en del af deres overvejelser, ville de ikke nå dertil.”At blive skilt var den sidste løsning. Vi har gået gennem ild og vand for hinanden - at gå fra hinanden ville være for let,” siger Helle. To lejligheder, men kun 600 meter i mellem”De første 2-3 måneder var underlige. Om natten kunne jeg halvt i søvne tænke: ’Hvor ligger min kone?’” fortæller Thomas. Helle og Thomas bor cirka 600 meter fra hinanden. Helle kommer over og besøger sin mand cirka fire gange om ugen, og i weekenden kommer Thomas over og er hos sin kone fra lørdag til søndag.  Ifølge dem begge går det rigtig godt nu, men det har ikke været nemt at nå dertil, hvor de er i dag. ”Det har været en hård kamp at nå hertil. Man kan sagtens holde gnisten oppe, men alt er noget, man skal planlægge. Men det gode ved det er, at når vi er sammen nu, så har vi overskud til hinanden,” fortæller Thomas.

En fremtid under samme tag?

”Vi kan samle kræfter hver for sig og så få noget kvalitetstid sammen. Vi har fået vores gamle gnist tilbage,” uddyber Helle.”Alle kender historien om, at der er en himmel og et helvede. Men de er begge i vores eget liv. Vi har prøvet helvede, men vores liv er meget tæt på himlen nu,” siger Thomas poetisk. I september 2012 fik Thomas nogle piller, der gjorde hans sclerosetræthed markant bedre.  Og hvis Thomas får det endnu bedre, kan det sagtens åbne op for et fælles hjem igen.”Hvis Thomas får det bedre og bliver frisk nok, så har vi da talt om at flytte sammen igen,” siger Helle.  Men for nu er Helle og Thomas glade og nyder livet sammen – hver for sig.

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.