Gå til hovedindhold

Er sclerose en slags allergi?

25. juli 2017
Kort fortalt

Sclerose skyldes ligesom allergi en kraftig immunreaktion. Forskere ved nu, hvorfor immunsystemet reagerer uhensigtsmæssigt, og peger på, hvordan man kan behandle autoimmune sygdomme.

Thumbnail

Hvordan opstår autoimmune sygdomme som type 1-diabetes, leddegigt, psoriasis og sclerose hos nogle og ikke hos andre?

Det har et internationalt forskningshold med dansk deltagelse nu forsøgt at svare på. De har nemlig afdækket mekanismen bag sygdommene.

Og den viden kan forhåbentlig bruges til at udvikle en immunterapi og til ligefrem at undgå sygdommene.

Gode og onde T-celler

Forskerne zoomede ind på immunsystemets T-celler:

»Man har længe vidst, at ­aktivering af bestemte T-celler medfører sygdom, og andre dæmper sygdom. Men hvordan det sker, har været uklart,« fortæller den danske part i forskningen, overlæge Jon Waarst Gregersen på Aalborg Univer­sitetshospital.

I forsøgsmus viste forskerne, at de samme autoantigener kan opfattes af T-celler på to vidt forskellige måder:

»Hvis autoantigenet præsenteres af et immunmolekyle kaldet DR15, udvikles ’angrebslystne’ T-celler, men præsenteres det af et andet DR-molekyle (ved sclerose er det DR51), ­udvikles ’godartede’ T-celler, der kan hæmme de aggressive T-celler,« forklarer Jon Waarst Gregersen.

DR-molekyler bestemmer

Opdagelsen af, at de to meget ens DR-molekyler har så forskellig indflydelse på T-cellers opførsel, giver en enestående mulighed for at kunne stoppe autoimmune sygdomme.

»Vi ved ikke, om DR15 er overrepræsenteret hos personer med sclerose, eller om DR51-molekylet blot ikke er kraftigt nok. Der kan være mange årsager,« siger Jon Waarst Gregersen.

Betyder det så, at hvis personer med for eksempel sclerose ikke har »nok« eller måske svage DR51-molekyler, så har de trods alt »godartede« T-celler i sig, som blot venter på at blive stimuleret?

Allergivaccination

»Ja, hos personer med autoimmune sygdomme burde det være muligt at kunne ­stimulere deres ’godartede’ T-celler, så de kan holde de ’ondartede’ i ave. Derved kan man etablere en form for tolerance,« fortæller Jon Waarst Gregersen.

Hvordan det rent praktisk kan gøres, er dog stadig uklart, men det lyder lidt som en slags »allergivaccination«:

»Jeg vil hellere kalde det ’immunterapi’, hvor man kan forestille sig, at en kombination af et beskyttende DR-molekyle og autoantigenet sprøjtes ind i patienter,« slutter Jon Waarst Gregersen.   

Indtil videre er forsøgene kun foretaget på mus, så der vil gå nogle år, før forskningen resulterer i ny medicin, men forskerne er optimistiske.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.