Gå til hovedindhold

Ens linje omkring CCSVI

8. juni 2010
Kort fortalt
Den internationale scleroseforening har samme holdning til CCSVI, som den danske scleroseforening
Thumbnail

Af Louise Wendt Jensen, journalist

At det ikke er nemt at finde ud af, hvad man skal mene om Paolo Zambonis forskning og den eventuelle sammenhæng mellem forsnævrede halsvener (CCSVI) og sclerose, er endnu en gang tydeliggjort efter, at den internationale scleroseforening MSIF først nu har været i stand til at formulere en holdning til sagen.
Foreningen har forfattet en udtalelse om CCSVI, som er blevet til efter det, de selv kalder en ”intensiv konsultation” med blandt andre en række af medlemsforeningerne og foreningens såkaldte internationale medicinske og videnskabelige bestyrelse, som består af over 60 sclerose-eksperter fra hele verden. MSIF understreger, at det har været umuligt at forlige alle meninger, men det er lykkedes at udarbejde 10 spørgsmål/svar, som afspejler de forskellige holdninger, der er til emnet. Blandt andet fraråder foreningen, at man lader sig operere for CCSVI, hvis det ikke sker som led i et behandlingsforsøg. Helt på linje med det som også er anbefalingen her fra Scleroseforeningen. Det er nødvendigt at få yderligere bevis for, at en sådan operation rent faktisk har en effekt, og risikoen ved et indgreb skal også kortlægges bedre, end tilfældet er i dag.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.