Gå til hovedindhold

Engle bliver til djævle ved sclerose

13. februar 2017
Kort fortalt
Forskere har opdaget, at fredelige hjerneceller kan omdannes til dræbermaskiner, der ødelægger nerveceller. Fænomenet går igen ved flere sygdomme, og det kan muligvis være nøglen til at bremse neurodegenerative sygdomme, herunder sclerose.
Thumbnail Der er langt flere astrocytter end nerveceller i hjernen, og de spiller en vigtig rolle i at opretholde nervernes forbindelser til hinanden. Men nu har forskere ved Stanford University School of Medicine i USA opdaget, at astrocytter ikke altid er ’the good guys’. Under særlige omstændigheder, når de udsættes for stimuli fra immunceller, omvendes de til giftige dræbermaskiner, der ødelægger nerveceller. 

Ophobes i hjernen hvor sygdom er mest aktiv

Forskerne fandt ud af, at disse atypiske og reaktive astrocytter er til stede i store mængder i beskadiget hjernevæv, både hos patienter med Alzheimers, Parkinsons, amyotrofisk lateral sclerose (ALS) og sclerose.  Samtidig observerede de, at astrocytterne ophobes præcis de steder i hjernen, hvor sygdommene er mest aktive. 

Stor opdagelse i hjerneforskningen

Forskerne betegner det som den vigtigste opdagelse, de nogensinde har gjort i de 20 år, de har arbejdet med hjerneceller.  Indtil i dag har medicinalindustrien typisk fokuseret på nerveceller i kampen mod de alvorlige hjernelidelser, men måske ligger nøglen til behandlingen gemt i astrocytterne. 

Aggressive astrocytter angriber flere typer nerveceller

I en lang række eksperimenter fastslog forskerne, at astrocytterne går fra en ’Dr. Jekyll’ til en ’Mr. Hide’ tilstand, når hjernens immunceller, de såkaldte mikrogliaceller, udskiller bestemte molekyler (inflammations-molekyler som TNF-alpha, IL-1-alpha and C1q). Det ændrer astrocytternes adfærd, så de transformeres til dræbermaskiner. De reaktive astrocytter vil herefter udskille ét bestemt giftstof (toksin), som forskerne stadig er usikre på, hvad er. Ikke desto mindre påviste de i et andet eksperiment, at giftstoffet fra astrocytterne har potentiale til at ødelægge en lang række hjerneceller; både motor-neuroner, dopamin-neuroner og oligodendritter. Fænomenet ser altså ud til at kunne indfinde sig ved næsten alle neurodegenerative sygdomme. 

Betydning for forståelsen af sclerose

Ved sclerose er netop oligodendritterne centrale: Sygdommens udvikling skyldes især beskadigelsen af oligodendritterne, nervernes støtteceller, der også sørger for at danne myelin; det isolerende lag omkring nerverne.  Vil opdagelsen så ændre vores opfattelse af, hvordan sclerose udvikles, og vil det åbne for nye behandlingsmuligheder?: ”Det er et spændende fund”, påpeger Finn Sellebjerg, professor ved Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, men hæfter sig ved at der endnu er mange uafklarede spørgsmål: ”Det er stadig meget spekulativt, hvilken betydning det vil kunne få for sclerose. Vi ved endnu ikke, om det samme sker ved sclerose, men det vil der givetvis komme undersøgelser af i fremtiden”.

På jagt efter en måde at blokere giftstoffet på

To måder at tackle problemet med de aggressive astrocytter kunne være 1) at blokere astrocytters omvendelse til giftige celler, eller 2) at fjerne de nervedræbende toksiner, som astrocytterne udskiller.  Finn Sellebjerg vil ikke udelukke, at et fokus på astrocytterne kan blive en ny strategi mod sclerose og et vigtigt supplement til eksisterende immunmodificerende behandling, men der er mange usikkerheder endnu: ”Vi ved ikke, om man ligefrem kan hæmme en omvendelse af astrocytterne. Det vil samtidig heller ikke være lige til at gå ind og blokere TNF-alfa, IL1 og C1q i hjernen”, pointerer han. 

Erkendelsen øger muligheden for at behandle neurodegenerative sygdomme

De amerikanske forskere går nu på jagt efter at identificere astrocytternes giftstof. De peger på, at den nye opdagelse kan få afgørende betydning for en bedre forståelse af neurodegenerative sygdomme samlet set.  Samtidig pointerer de, at det vil gøre det lettere end hidtil antaget at finde en behandlingsmulighed for hovedparten af de neurodegenerative sygdomme.   Et biotekfirma, Annexon Biosciences, der er udsprunget af forskernes arbejde, har allerede udviklet et antistof mod C1q. Det skal sammen med allerede eksisterende præparater mod TNF-alpha og IL1-alpha testes i forsøgsdyr i håbet om at forhindre astrocytternes omvendelse til destruktive celler.   Man kan læse mere om opdagelsen her. FAKTA:
  • Astrocytter er stjerneformede celler, der har mange funktioner i hjernen, herunder at reparere beskadigelser i hjernen, hjælpe nerveceller med næring, og at opretholde de labyrintiske myriader af nerveforbindelser. Selvom astrocytter er ukendte for de fleste, så er der 4 gange så mange af dem i hjernen som nerveceller. 
 
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.