Gå til hovedindhold

En ung og dedikeret indsamler

28. maj 2014
Kort fortalt
Da hans far fik sclerose sidste år, fik 10-årige Sebastian Andersen den glimrende ide at samle penge ind til forskning i sclerose
Thumbnail

"Jeg samler ind, fordi det er synd for dem med sclerose".

Sådan svarer Sebastian Andersen på spørgsmålet om, hvordan han kom på ideen med at samle ind som kun 10-årig.
Sebastians far, Claus, fik konstateret sclerose i 2013, og da han fortale Sebastian om det, fortalte han også, at man kan samle ind til forskning.

”Vi sad i bilen, hvor min far fortalte, at han havde fået sclerose, og så sagde han, at man kunne samle penge ind,” forklarer Sebastian, der besluttede sig for at gøre det.
Jeg samler ind, fordi det er synd for dem, der får sclerose, og fordi foreningen hjælper dem, der har sclerose,” siger han.


En god hemmelighed

I al hemmelighed begyndte han at fylde en plasticpose - som venner og familie puttede penge i. Over en lang periode har alle, der har været på besøg fået tilbuddet om at støtte Sebastians indsamling. Det har været familie og venner. Da hans far hørte om indsamlingen, blev han meget rørt.

”Jeg er pavestolt. Han startede det op uden jeg vidste det, og det er meget flot klaret af ham,” siger Claus Andersen.

Forleden dag var Sebastian forbi Scleroseforeningen, hvor han vekslede plasticposen til en indsamlingsbøsse. Der var på det tidspunkt 600 kroner i.
Sebastian bor i Herlev, og hans store interesse er karate – og så bliver han i øvrigt 11 år i dag fredag.
 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.