Gå til hovedindhold

En check fra Pia K.

5. april 2011
Kort fortalt
Partilederen vandt konkurrence på TV3 med sin græske menu og donerede de 10.000 kroner til scleroseforskning
Thumbnail

Pia Kjærsgaard tog stikket hjemme, da hun konkurrerede med tre kendte skuespillere og sangere i TV3 udsendelserne ”Til Middag Hos”. Hun vandt præmien på 10.000 kroner, som hun straks donerede til Scleroseforeningen.

Sjovt selskab

De tre øvrige deltagere var skuespillerne Anne Louise Hassing, Farshad Kohlghi og Trine Gadeberg, så lederen af Dansk Folkeparti dumpede ned i en helt anden verden. ”Det var en sjov og festlig oplevelse.”

Græsk i Pias gryde

Deltagerne lavede på skift middag til hinanden, og Pia Kjærsgaard bød på en græskinspireret middag:

● Traditionel forret fra Santorini
● Kong Konstantins bedste søndagsret
● Solnedgang i Oia

Det tog kegler blandt de tre skuespillere, og middagen blev kåret som vinder af konkurrencen. Det er ingen tilfældighed, at Pia Kjærsgaard er skrap til det græske køkken. Familien har nemlig fritidshus på den græske ø Santorini.

Jeg vil skabe opmærksomhed

Det var heller ingen tilfældighed, at Pia Kjærsgaard valgte at donere de 10.000 kroner til Scleroseforskningen. ”Der er mange unge mennesker, der bliver ramt af sclerose, og jeg vil gerne være med til at skabe mere opmærksomhed omkring sygdommen. Der er så megen usikkerhed forbundet med at leve med sclerose, fordi den ikke kan helbredes, og fordi ingen kan sige, hvordan den vil udvikle sig, eller hvornår det næste attak kommer. Derfor er der også et stort behov for, at der kommer mere støtte til scleroseforskningen,” siger Pia Kjærsgaard.

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.