Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
El-crossere er ikke velkomne hos Cimber Sterling
d. 29 september 2011

I øjeblikket er det ikke muligt at få sin el-crosser med på hverken indenrigs eller udenrigsflyvninger hos flyselskabet Cimber Sterling. En service man godt kan tilbyde hos konkurrenten SAS

Af Mathilde Louise Stenild Brejner

Da Niels Juhl og hans kæreste, som er begge har sclerose, og er bosiddende på Bornholm, ønskede at få deres el-crossere med på et rehabiliteringsophold på Sclerosehospital Haslev, fik de en afvisning. De kunne ikke få deres el-crossere med, fordi Cimber Sterling havde haft så mange omkostningstunge skader på el-crossere, at de ikke længere ville flyve med dem, fik de at vide. Da både Niels Juhl og hans kæreste er fuldstændig afhængig af deres el-crossere, måtte de i stedet selv finde ud at betale den dyre affære at få crosserne med et privat fragtfirma.

Der er ikke plads i lastrummet
Tidligere var det flyselskabet SAS som stod for flytrafikken. De kunne tilbyde deres passagerer at have el-crossere med som bagage i flyet. Det er en service, som SAS stadig tilbyder på de fleste flyvninger, hvis man blot booker billet og laver forespørgsel på plads til el-crosseren senest 48 timer før afgang. Hos Cimber Sterling forklarer de, at det ikke er politik, at de ikke vil have el-crossere med, man at de over sommeren 2011 har fløjet med nogle flytyper, som ikke har haft plads til at laste el-crossere.

”Jeg har ikke kendskab til, at grunden til at vi ikke vil have el-crossere med ombord har noget at gøre med, at vi har haft mange omkostningstunge skader på el-crossere,” siger Søren Kitaj, kommunikationskonsulent hos Cimber Sterling.

Kørestole kan komme med
Det er i øjeblikket sådan, at elektriske kørestole godt kan komme med på både indenrigs og udenrigs flyvninger hos Cimber Sterling. Hos Cimber Sterling kan man ikke give noget konkret svar på, hvorfor den ene type hjælpemiddel er velkommen og ikke den anden, selvom begge er tunge. Hos SAS forklarer de, at der er visse typer af batterier, som er syreholdige, og derfor skal nogle el-crossere tjekkes ind. Hvis den gangbesværede kunde ikke er mobil uden sin el-crosser, har SAS et samarbejde med Falck, så kunden enten kan løftes eller køres ombord på flyet i en manuel kørestol, hvorefter kunden får sin el-crosser igen ved ankomsten. Cimber Sterling tilbyder også at bære kunden ombord i flyveren og at medtage kørestole, men el-crosseren må blive på land.

I øjeblikket henviser Cimber Sterling til, at man kan benytte et fragtfirma til sin el-crosser.

Mobilitet er en nødvendighed
Ledende socialrådgiver i Scleroseforeningen, Bente Juul Röttig, siger, at i forbindelse med et rehabiliterings-ophold, som det Niels Juhl og hans kæreste fik henvisning til fra egen læge, er det en del af målet med opholdet at patienten bliver i stand til at klare sig mere selvstændigt uden andres hjælp og pleje.

”Det er i den forbindelse en vigtig forudsætning for opholdets værdi, at patienten kan være selvhjulpen og aktiv i den daglige behandling. Både indendørs og udendørs. Derfor skal patienten have mulighed for at medbringe sin egen el-crosser,” siger Bente Juul Röttig. 

Vil lempe på reglerne
Flyselskabet Cimber Sterling i øjeblikket i gang med at lempe på reglerne, så det fremover bliver muligt at tage nogle modeller af el-crossere med i flyet. Det kommer an på, hvor stor og tung el-crosseren er, så indtil videre kan man kan ikke sige noget konkret om, hvilke el-crossertyper, der fortsat ikke kan tages med i flyene hos Cimber Sterling. Allerede nu ved Cimber Sterling, at man skal booke billet og lave forespørgsel på sin el-crosser mindst 48 timer før ønsket afgang.

”Fra midten af oktober 2011 bliver det igen muligt at medtage visse typer for el-crossere. Vi er i gang med at nuancere reglerne,” siger Søren Kitaj.

 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy