Gå til hovedindhold

Din e-boks kan gemme vigtige informationer

21. september 2016
Kort fortalt

Husker du at få tjekket din e-boks? Det skal du måske begynde at gøre. Du kan nemlig gå glip af vigtige informationer, når din e-boks står uåbnet i bare et par dage.

Thumbnail


Tekst: Ninett Rohde

Den digitale tidsalder har resulteret i blandt andet e-boks, der er blevet det offentlige systems vej til borgerne, når vigtige breve skal frem.

Mange af os har gjort det til vane at tømme postkassen, enten når morgenkaffen er hældt op, eller når arbejdsdagen er ovre, og vi går forbi postkassen på vej ind ad døren. 

At tjekke e-boks bør på samme måde gøres til en del af rutinen. Det har en 90-årig mand måttet indse, efter han har fået to bøder for ubevidst at ignorere en synsindkaldelse til sin bil samt en påmindelse, som han ikke vidste, han havde fået. Han havde nemlig ikke tjekket sin e-boks. Nu skal manden betale to bødeforelæg på 2000 kroner til Trafik- og Byggestyrelsen.

For mennesker med sclerose kan der også være vigtige informationer gemt i den elektroniske postkasse.

Ifølge Annette Køhler, socialrådgiver i Scleroseforeningen, kan folk med sclerose nemlig gå glip af for eksempel sagsakter eller diverse indkaldelser til opfølgningssamtaler, behandling, indlæggelse eller møder om genoptræning. 

Et overset e-brev kan i værste fald påvirke din sclerose eller din sag med kommunen, så husk at tjekke din digitale postkasse. 

Reglerne om digital post kan læses her.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.