Gå til hovedindhold

Deltagere søges til undersøgelse om konditionstræning

21. marts 2017
Kort fortalt
Efterlysning på vegne af: Institut for folkesundhed Sektion for idræt Sundhedsvidenskabeligt fakultet Aarhus universitet
Thumbnail

Kære medlem af Scleroseforeningen.

I et samarbejde mellem Scleroseklinikken på Aarhus Universitetshospital, Viborg Skleroseklinik, Sydjysk Scleroseklinik, Scleroseklinikken i Odense,
Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet og Sektion for Idræt ved Aarhus Universitet udføres et videnskabelig projekt vedrørende konditionstræning af MS patienter.

Vi vil gerne bede dig om at deltage.

Konditionstræning vinder frem som behandlingsform for personer med MS.
Der findes efterhånden videnskabeligt belæg for en positiv effekt af konditionstræning på den maksimale iltoptagelse (konditallet), dagligdagsfunktion og humør, mens de dybereliggende årsager stadig ikke er undersøgt. Forsøgets formål er derfor at vurdere bidraget til forbedret funktion og humør fra forskellige dybereliggende årsager såsom øget kondital, forbedret hjerne-struktur og nervesystem, samt påvirkning af betændelsesmarkører i blodet. Der vil i forsøget blive foretaget MRscanninger af centralnervesystemet (hoved og rygmarv), og der vil blive taget blodprøver. Træning har vist at have effekt på disse parametre hos utrænede raske personer/ældre, og da såvel kondition som kognition er nedsat hos mange personer med MS, forventes konditionstræning derfor at have en god effekt.

Dette er en vigtig undersøgelse da den kan klargøre mekanismer hvorved konditionstræning positivt kan forbedre den maksimale iltoptagelse (konditallet), dagligdagsfunktion og humør hos personer med multipel sklerose (MS). Denne undersøgelse kan derfor være med til at tydeliggøre hvordan konditionstræning skal specificeres hos personer med MS, og om konditionstræning potentielt kan bremse sygdomsprogressionen.

Vi søger personer med MS der opfylder følgende:

  • Du skal være mellem 18-65 år
  • Du har bevaret gangfunktion (EDSS score ≤6.0)
  • Du er medicinstabil
  • Du forventer at kunne gennemføre konditionstræningen på ergometercykel/ro-ergometer/crosstrainer
  • Du må ikke være gravid, have alkoholmisbrug eller have pacemaker
  • Du må ikke have haft et sygdomsattak i de sidste 8 uger
  • Du skal kunne transportere dig til Sektion for Idræt på Aarhus Universitet (Aarhus) eller Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet (Odense) til den superviserede træning 2 gange pr. uge i 24 uger.

Deltagelse og tilmelding

Såfremt du er interesseret i at høre mere om forsøget bedes du kontakte den projektansvarlige Martin Langeskov Christensen via telefon eller e-mail (87 16 84 91 / mach@ph.au.dk). Her vil du få yderligere information om forsøget samt mulighed for at stille spørgsmål. Hvis du gerne vil være med arrangeres der et besøg på skleroseklinikken, som herefter giver endeligt grønt lys til din deltagelse.
Uanset om du vælger at deltage eller ej, vil det ikke få indflydelse på dit videre forløb i Skleroseklinikken.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Med venlig hilsen

Projektansvarlig:
Ph.d.-stud. Martin Langeskov Christensen
Sektion for Idræt, Aarhus Universitet
Tlf. 87 16 84 91
E-mail: mach@ph.au.dk

Ph.d.-hovedvejleder:
Lektor Ulrik Dalgas, Ph.d.
Sektion for Idræt, Aarhus Universitet
Tlf. 40 12 30 39,
E-mail: dalgas@ph.au.dk

Klinisk ansvarlig og Ph.d.-medvejleder:
Overlæge Egon Stenager, Professor
Centerleder Center Sønderjylland/IRS/SDU & Fokuseret Forskningsenhed i Neurologi/SHS & Sydjysk Skleroseklinik (Sønderborg, Esbjerg, Vejle) Sygehus Sønderjylland

Vedhæftede filer
annonce_til_scleroseforeningen._1.pdf
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.