Gå til hovedindhold

DCH: Beskyt fleksjobordningen

30. september 2010
Kort fortalt
Det Centrale Handicapråd (DCH) er bekymret over kritikken af fleksjobordningen og opfordrer til, at kommunerne bruger fleksjob korrekt.

Af Kira Madsen

For ikke så længe siden kunne man følge en massiv kritik af fleksjobordningen i medierne. Anklagerne gik på, at ordningen er for dyr for samfundet. Senest har Ankestyrelsen kritiseret, at ordningen er alt for åben, og at kommunerne tildeler fleksjob til folk, der ikke har en varig, nedsat arbejdsevne.

Ester Larsen, der er formand for DCH, beklager, hvis fleksjobordningen misbruges.

”Men faktum er, at der i dagens Danmark findes mange mennesker, som har afgørende behov for at kunne arbejde på særlige vilkår,” siger hun.

Varsel om reform
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har varslet, at hun vil indkalde til forhandlinger om en reform af fleksjobordningen i løbet af efteråret. Ester Larsen fra DCH opfordrer politikerne til at sørge for, at fleksjobordningen beskyttes, så den er tilgængelig for de borgere, som har et reelt behov.

En person i fleksjob arbejder typisk på nedsat tid med skånehensyn, men får fuld løn af sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren bliver kompenseret via et løntilskud, som dog højst kan være på 300.000 kroner. I dag er cirka 64.000 mennesker ansat i fleksjob.
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.