Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
"danmark" giver tilskud til CCSVI-operation
d. 16 december 2010

Er man medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, er der tilskud til en CCSVI-operation. Også hvis man allerede har været afsted.

Af Louise Wendt Jensen, journalist

Afhængig af ens dækning kan man få tilskud til en CCSVI-operation, hvis man er medlem af ”danmark”, oplyser Allan Luplau, vicedirektør i sygeforsikringen.

Er man enten med i Gruppe 1, Gruppe 2 eller Gruppe 5 med tilvalgsforsikringen ”Operation”, kan man få 85 procent, dog maksimalt 5.500 kroner i tilskud.

Har man som medlem af en af grupperne den tilvalgsforsikring, der hedder ”Udvidet Operation”, er man berettiget til 13.000 kroner.

Tilskuddet forudsætter dog, at man har haft sin operationsdækning i mere end 12 måneder, og hvis  ”Udvidet Operation” først er tegnet efter, man er fyldt 60 år, skal man have haft forsikringen i 24 måneder, før man kan få tilskuddet.

Operationer foretaget i udlandet skal som udgangspunkt altid forhåndsgodkendes, men regninger for allerede foretagne operationer kan indsendes til ”danmark”s hovedkontor, Palægade 5, 1261 København K, og hvis betingelserne er opfyldt, så vil man kunne få tilskud med tilbagevirkende kraft.

Det er dog en forudsætning, at regningen er udstedt på engelsk, tysk, dansk, svensk eller norsk, og at den er ledsaget af en operationsbeskrivelse, fortæller Allan Luplau.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy