Gå til hovedindhold

Cykelteam samlede 371.382 kroner

2. september 2013
Kort fortalt
Det var en flok glade Helsingør-cykelryttere, som lørdag aften præsenterede det fantastiske indsamlingsresultat, der nu kommer scleroseforskningen til gode.

De 27 personer fra Helsingør-området, Team Renell, som i juli cyklede til Paris, ydede en imponerende indsats såvel med intensiv træning gennem vinter og forår som under selve turen til Paris. Men de samlede også penge ind til Scleroseforeningen, og den indsats var fuldstændig fantastisk. Lørdag aften blev det afsløret, at Team Renell fik indsamlet i alt 371.382,99 kr. til scleroseforskning og foreningens arbejde.
 

Utrolig flot indsats

Pengene er kommet ind gennem sponsorstøtte og en række arrangementer, som Team Renell har arrangeret. Det var en glad og stolt formand for Team Renell, Jan Madsen, som ved en sammenkomst lørdag aften, takkede alle involverede for en stor og engageret indsats.
Irene Koch Pedersen fra Scleroseforeningen takkede på Scleroseforeningens vegne for den utrolig flotte indsats og de mange penge. Hun pegede på det gode samarbejde, der havde været ikke mindst med ildsjælen Jan Madsen, og så takkede hun Marian Jensen fra Scleroseforeningens lokalafdeling.

Det var hende, som takket være en effektiv og hurtig indsats fik etableret samarbejdet med Team Renell og, som har været en super god kontakt mellem cykelholdet og foreningen.
 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.