Gå til hovedindhold

Claus ”Moffe” Nielsen – spørgsmål og svar

3. februar 2017
Kort fortalt
Hvem er han? Claus ”Moffe” Nielsen blev i oktober 2016 varetægtsfængslet i en sag om fremstilling og videresalg af cannabisprodukter. Han har hele tiden været meget åben om sit foretagende, hvor han lavede og solgte cannabisolie til syge danskere med f.eks. kræft, slidgigt og sclerose.
Thumbnail

Q&A

Hvorfor har du fremstillet og solgt cannabisprodukter til syge danskere?Min datter fik konstateret kræft, men den hjælp, man kunne få med cannabisolie, tog for lang tid at få, så jeg begyndte at producere det selv. Da hun blev rask, var der lidt olie i overskud, som jeg solgte, og så vendte folk tilbage, fordi det virkede på dem. Så tænkte jeg: Enten skal jeg gøre det her stille og roligt, uden nogen opdager det, eller også skal jeg ikke ligge skul på det, for jeg gør ikke noget forkert. Jeg besluttede mig for det at være åben om mit foretagende, og derefter har jeg så brugt alle muligheder for at informere om det og skabe fokus på problematikken. Det er jo ulovligt, det du har gjort, men du siger, det ikke er forkert – hvad mener du med det?Jeg er af den opfattelse, at bare fordi nogen har besluttet noget og skrevet det ned, så er det ikke bare sådan, det skal være fra nu af og til evig tid, det er derfor lovgivningen til tider bliver ændret. Men syge mennesker har ikke tid til at vente på, at politikerne får ændret loven omkring det her. Du har været meget ærlig og åben omkring din produktion og videresalg af cannabisolie – hvorfor det?Jeg tænker: Hvorfor skal jeg skjule mig, når jeg hjælper en masse syge mennesker? Folk har skrevet til mig, hvordan det har hjulpet dem ud af smertehelvede. En kvinde sagde, at jeg har forhindret, at hun begik selvmord. Sådan en kvinde kan jo ikke vente år på, at politikerne finder ud af en ordning.  Du har en tatovering med ordene: ”Når ret bliver uret, er modstand en pligt” – hvad betyder det?Det er en udgave af modstandscitatet; ”når uret bliver ret, er modstand en pligt”. Det betyder, at det er din krop og din ret, og når politikerne går ind og blander sig i det, så er det min pligt at gå imod det. Nu har politikerne fundet frem til den her forsøgsordningen i 2018 (Læs mere om ordningen her) – hvad synes du om den?Jeg synes, den er skuffende. Poltikerne mener, at de, der skal være med i forsøgningsordningen, bør gå igennem alle mulige andre piller først, og så er det endda lægen, der skal tage ansvaret for forsøgsbehandlingen. Normalt, når man laver forsøg, er det patienten, der tager ansvaret, men sådan har de ikke lavet det.  Lige nu arbejder politikerne på at finde pengene til ordningen i forhold til betaling af medicinen. Hvad synes du om, hvis der bliver egenbetaling?Egenbetaling har jeg det egentlig fint med. Men det er jo, fordi det egentlig ikke er så dyrt at producere, som de siger. Jeg kan producere 10 milliliter olie for 100 kroner - og det producerer Glostrup Apotek, (det eneste sted i Danmark, der lovligt producere cannabis-medicin, red.) så vidt jeg ved for 2000 kroner.Apoteket i Glostrup får deres planter, som medicinen er lavet af, fra et drivhus i Østrig, og de aktive stoffer thc og cbd bliver udvundet i Tyskland. Men, når vi nu kommer i gang med den her forsøgsordning, så lad os da komme i gang med at producere planterne selv. Når vi selv kan, er der ikke nogen grund til at købe det i udlandet.  Nu er der kommet en kriminalsag ud af dit salg, og du har fået sat fokus på din sag i medierne - med alt hvad du ved nu, ville du så gøre det igen en anden gang?Hvis vi skruede tiden tilbage, til da min datter blev syg, ville jeg sige ja. Men nu har jeg lovet min familie, at de aldrig kommer til at stå i den her situation igen, og sagen har skabt opmærksomhed på problematikken, så nej, jeg vil ikke gøre det igen. 
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.