Gå til hovedindhold

CCSVI: Interview med Per Soelberg Sørensen om ny undersøgelse

19. oktober 2010
Kort fortalt
Professor Per Soelberg Sørensen har taget initiativet til den CCSVI-undersøgelse, som Scleroseforeningen nu sponsorerer. Han vil ikke personligt stå for undersøgelsen, men mener det er vigtigt at få så mange uafhængige resultater om CCSVI som muligt

Af Louise Wendt Jensen, journalist

Danske neurologer har hidtil forholdt sig afventende i forhold til CCSVI – det fænomen, at forsnævrede halsvener skulle have en sammenhæng med sclerose, som den italienske læge Paolo Zamboni har en teori om – men nu kommer den første undersøgelse i Danmark.
En undersøgelse, som Scleroseforeningen har valgt at sponsorere med 575.000 kroner.
Her vil 24 sclerosepatienter og 16 raske kontroller blive undersøgt for eventuelle forsnævringer i de store halsvener for at se, om veneforsnævringerne kan findes hos patienterne, og om det er et unikt fænomen hos dem, eller om det findes i lige så stor udstrækning hos de raske kontroller. Alle vil både blive undersøgt med interkranial Doppler ultralydsundersøgelse og MRI-scanning.

Tre grunde til undersøgelsen

Manden, der har taget initiativet til undersøgelsen, er professor fra Dansk Multipel Sclerose Center (DMSC) på Rigshospitalet, Per Soelberg Sørensen, og for ham er der tre vigtige årsager til, at undersøgelsen kommer nu.
”For det første mener jeg, at det er vigtigt, at man undersøger det her, de steder man kan, fordi det gælder om at få så mange uafhængige resultater som muligt, så hurtigt det kan lade sig gøre,” siger Per Soelberg Sørensen.
For det andet vil han og hans kolleger gerne selv undersøge tingene og danne sig et indtryk af, hvad CCSVI er for noget, så de har et godt grundlag at udtale sig på.
Og så mener Per Soelberg Sørensen, at man i Danmark kan lave en bedre undersøgelse end dem, der hidtil er blevet lavet. Som for eksempel dem som en tysk/britisk forskergruppe og en svensk forskergruppe offentliggjorde for nylig.
(Læs mere om dem her)

I forbindelse med forsøget vil der nemlig blive indkøbt udstyr, så det er muligt at scanne venerne hos raske kontroller uden brug af kontrastvæske, og det er vigtigt, for normalt  anvender man ikke kontrast til raske personer.
”Vi har et bedre MR-udstyr med en højere magnetfeltstyrke end dem, der er blevet brugt hidtil, så vi kan lave en meget nøjagtig afbildning af venerne, og det, at vi også kan gøre det på de raske kontroller, vil styrke vores undersøgelse,” siger Per Soelberg Sørensen.

Fagfolk skal scanne

Han kommer ikke personligt til at stå for undersøgelsen. Det er karkirurger på Rigshospitalet, der skal udføre ultralydsscanningerne, mens MR-scanningerne vil blive foretaget på Hvidovre Hospital. Og så skal overlæge Morten Blinkenberg fra DMSC stå for koordineringen og for at sammenholde scanningsresultaterne.
”Som neurologer er det os, der ved noget om sclerose. Derfor er det os, der har taget initiativet til undersøgelsen, men det er klart, at vi ikke kan scanne. Det overlader vi til fagfolkene på det område,” siger Per Soelberg Sørensen.
Scanningerne af patienterne vil foregå så blindt som muligt, så lægerne ikke ved, om de scanner en rask person eller en sclerosepatient. Ultralydsundersøgelsen er dog umulig at gøre 100 procent blind, da lægen jo kommer til at sidde ved siden af patienterne, men de vil få besked på ikke at tale sammen. Ved MR-undersøgelserne derimod, vil lægerne slet ikke se de scannede – kun billederne – så de kan umuligt vide, om der er tale om en sclerosepatient eller en rask kontrolperson.
”Der er altid en vis subjektivitet i en ultralydsscanning, fordi den er operatørafhængig, og den kan ikke stå alene, hvis man vil finde ud af, om noget eksisterer eller ej. Derfor laver vi kun undersøgelsen, fordi vi også kan lave MR, som er 100 procent objektiv,” siger Per Soelberg Sørensen, der understreger, at de danske karkirurger fuldt ud er i stand til at scanne på samme måde som Zamboni, og de vil undersøge patienterne efter de fem kriterier for CCSVI, som Zamboni har opstillet.

24 patienter er nok

”Hovedprincippet i ethvert videnskabeligt forsøg er, at man skal kunne beskrive sin metode på en måde, så andre kan eftergøre det. Kan man ikke det, er der noget galt med metoden. Og hvis det er, som Zamboni påstår, at stort set alle sclerosepatienter lider af CCSVI, mens det ikke findes hos raske personer, så skal vores scanningsfolk også kunne se det,” siger Per Soelberg Sørensen.
Derfor mener han også, det er nok at undersøge 24 patienter og 16 raske kontroller.
”Hvis det er, som Zamboni siger, så skal det være muligt at se det med den mængde forsøgspersoner, vi bruger her, og vi vælger den fordeling, så vi kan undersøge så mange patienter som muligt,” siger Per Soelberg Sørensen, der også peger på økonomien og tidshorisonten i projektet.
Hvis flere skulle undersøges, ville det blive dyrere, og det ville tage længere tid at få et resultat.
”Der vil blive brugt en del gratis forskningstimer både på DMSC og på MR-afdelingen i Hvidovre. Der er kun afsat penge til mandskab til ultralydsafdelingen, en projektsygeplejerske, nyt udstyr og til transport af patienterne. Hvis vi skulle inddrage flere personer i underøgelsen, ville det slet ikke kunne gøres for det her beløb.”

Videnskab er videnskab

Per Soelberg Sørensen har som en del andre danske neurologer og karkirurger flere gange offentligt udtrykt skepsis overfor teorierne omkring CCSVI, men afviser, at den holdning kan spille ind på forsøget.
”Vi ikke negativt indstillet. Vi siger bare, at det, der er sagt om CCSVI, ikke stemmer overens med nogle af de ting, vi ved om sclerose. Nu undersøger vi det, og den videnskab, der bruges i undersøgelserne, kan ikke påvirkes. Indenfor videnskab er det sådan, at publicerede resultater skal kunne eftergøres af andre, hvis man bruger de samme metoder. Hvis man ikke kan det, er der noget galt. Indtil nu er det kun Robert Zivadinov fra Buffalo, der delvist har kunnet reproducere Zambonis resultater, og eftersom de to arbejder sammen og står på mange af de samme publikationer, må de siges, at være i samme båd. Derfor er andre også nødt til at kunne reproducere lignende resultater før man kan sige, at det her eksisterer,” siger Per Soelberg Sørensen.

Læs mere om forsøget her.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.