Gå til hovedindhold

CCSVI: Anders fik en stent

11. oktober 2010
Kort fortalt
Som en af de første danskere har Anders Pertho fået indopereret en stent i sin ene halsvene i forbindelse med en CCSVI-operation. Nu er han glad for den, men det har ikke været uden komplikationer

Af Louise Wendt Jensen, journalist

Kan man være glad for noget, man måske ikke ville have, hvis man kunne vælge om?
Det lyder mærkeligt, men det er ikke desto mindre sådan, 33-årige Anders Pertho har det.
Sidst i april i år var han i Katowice i Polen, hvor han på klinikken Euromedic, fik indopereret en stent i sin venstre halsvene. Inden den blev sat ind, havde klinikkens læger forsøgt at blæse Anders Perthos vene op en tre-fire gange med en ballon, men den klappede sammen hver gang, og så var stenten den eneste mulighed for at få blodet til at strømme frit gennem venen. Anders Pertho havde skrevet under på, at han var indforstået, hvis det blev nødvendigt med en stent, inden han lagde sig på operationsbordet.
“Jeg syntes, det var okay at få den, hvis jeg kunne være eksemplet, der kan vise, at det fungerer,” siger Anders Pertho, der også føler sig helt tryg ved klinikkens vurdering.
“Hvis de mener det er det, der skal til, så er det det, der skal til.”
Og umiddelbart fungerede det da også fint med stenten. Allerede dagen efter han fik den, stoppede den klassiske sclerosesnurren i Anders Perthos arm, og han fik varme i fødder og hænder igen. Derefter gik det langsomt fremad. Folk begyndte at kommentere, at hans kulør og hans gang blev bedre. Inden operationen var Anders Pertho med egne ord “dinglende” og kunne ind i mellem falde sammen med et klask på gulvet, når han stod ud af sengen. I løbet af et par måneder kunne han igen løbe og spille fodbold.

Blodprop i kroppen

Men efter tre måneder med fremgang, var der pludselig noget, der ikke var helt i orden. Selvom Anders Pertho stadig havde det bedre end før operationen, begyndte hans ben igen at hænge lidt, og han blev rundtosset hen over sommeren. Ved kontrollen i Katowice sidst i august, kom der en forklaring: Der var ingen blodgennemstrømning i den venstre halsvene, fordi stenten var stoppet til.
Det var imidlertid ikke muligt for Anders Pertho og hans kone at blive i Katowice for at få ordnet problemet, så han måtte tage tilbage til Danmark med en potentielt truende blodprop i kroppen, indtil han havde tid til at komme til Katowice igen midt i september.
Det var her, jeg mødte Anders Pertho første gang. På hotel Qubus, hvor Euromedic indlogerer sine patienter, dagen inden han skulle møde Euromedics CCSVI-specialist Marian Simka.
Dengang sagde han:
“At proppen er kommet, har fået mig til at fortryde, at jeg fik sat stenten ind. Hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved nu, ville jeg ikke have valgt det. Så ville jeg have ventet. Men det er samtidig svært at sige, når jeg ved, hvor godt man får det, når det fungerer. Det gør det svært at sige, at man ikke vil have den.”
Dagen efter fandt lægerne på Euromedic ud af, at stenten var tilstoppet, fordi der var vokset væv ud over den.

På vej tilbage

Ved hjælp af både et bor, laser og en ballon blev der atter lavet fri passage, hvor stenten sidder, og allerede efter en halv dag oplevede Anders Pertho, at hans blærefunktion blev markant bedre. Fra at gå på toilettet en gang hver halve time, kunne han nøjes med to gange om dagen, og her godt tre en halv uge efter proppen i stenten blev fjernet, har han det igen bedre.
Efter indgrebet har han taget den med ro, for lysken har været gul og blå på grund af de mange instrumenter, lægerne var nødt til at bruge for at fjerne sammenvoksningen. Men forleden var han igen ude at løbe med sine hunde.
“Jeg føler, jeg er på vej tilbage igen nu, og nu går jeg i gang med at træne mig op. Jeg er cirka kvart tilbage til, hvor jeg var efter den første operation. Det er fantastisk dejligt, og bare det, at min blærefunktion er blevet bedre, er belønning nok for operationen. Derudover er jeg også sluppet for hovedpine, og middagslur er ikke længere nødvendigt. Det er fedt,” siger Anders Pertho.
Alligevel holder han fast i, at han ikke ville vælge en stent i dag, hvis han vidste, hvad han ved nu, og han vil ikke anbefale andre at få sat en ind.
“Jeg fortryder ikke, at jeg gjorde det, for man skal ikke se sig tilbage. Men jeg ville ikke have valgt den i dag. Man ved jo ikke, hvordan langtidseffekten er, når man har en stent, derfor vil jeg ikke anbefale det til andre. Jeg synes, man skal satse på en ballonoperation, for den kan gøres om et utal gange, hvis det er, det der skal til,” siger Anders Pertho.
I dag er han dog relativt tryg ved stenten.
“Vævet skulle ikke kunne vokse mere, og i og med at stenten er dækket af væv nu, kan den jo ikke bevæge sig ud i kroppen,” siger han.

Bedst at undgå

Ifølge Mariann Simka er det da også minimalt, hvad der er af problemer med at indoperere stents i venerne.
“Vi har indopereret stents i omkring 300 af de små 700 patienter, vi har opereret for CCSVI, og vi gør det kun der, hvor diameteren i venen ikke kan ændre sig, så vi ikke risikerer, at den river sig løs,” siger Mariann Simka.
Han har set stents, der har rykket sig lidt, men kun et par millimeter og aldrig ud af venen og ned i hjertet, som man har oplevet det en enkelt gang i USA.
Den italienske læge Paolo Zamboni, som er manden bag teorien om sammenhængen mellem CCSVI og sclerose, anbefaler ellers ikke, at man bruger stents, men det er der ifølge Mariann Simka en naturlig forklaring på.
“Hans hold har ikke meget erfaring med stents, men det har vi her (på Euromedic, red.), og der er bare nogle patienter, hvor en ballon ikke virker, fordi deres vener er for snævre. Der er man nødt til at bruge stents, men det er kun noget, vi bruger, hvis det er strengt nødvendigt, for selvfølgelig er det bedst at undgå fremmedlegemer i kroppen, hvis man kan,” siger Mariann Simka.

Flere sygdomme

Anders Pertho har da også fuld tiltro til Mariann Simka og hans folk.
“De giver en yderst professionel behandling, og de ved, hvad de skal gøre for at løse de problemer, der opstår,” siger Anders Pertho, der dog hellere så, at han kunne været blevet behandlet i Danmark, og ikke forstår de danske neurologers holdning om at vente på resultater af udenlandsk forskning, der skal bevise Zambonis teorier, inden man går i gang i med at operere for CCSVI i Danmark.
“Det er en lad holdning. Man er ligeglad med dem, man måske kunne have reddet. Det er aldrig bedre at vente. Hvis der går ild i både dit og naboens hus, venter du jo heller ikke med at slukke ilden i dit eget hus, fordi naboen gik i gang lidt før, og du lige skal se, om det lykkes for ham først. Og bare fordi man ikke er den første i klassen til at kunne læse, betyder det jo ikke, at man ikke kan blive den bedste inden afgangseksamen vel?,” lyder det retoriske spørgsmål fra Anders Pertho, der ikke bilder sig selv ind, at han er helbredt efter sin CCSVI-operation.
“Jeg synes, at sclerose burde hedde MD i stedet for MS på engelsk. MD for multiple Diseases - mange sygdomme, for det er det, jeg tror sclerose er. Det er derfor, den udvikler sig så individuelt og ikke rammer folk ens. Derfor tror jeg også, at veneforsnævringerne kun er en del af et større sygdomsbillede, men en CCSVI-operation fjerner en sten på vejen. Jeg ved godt, at jeg stadig har sclerose og er syg, men jeg tror på, at jeg har fået bedre vilkår, fordi jeg får mere energi og fremdrift til at kæmpe.”

 

Nyt MagaSin på gaden

Læs det nye MagaSin, der er på gaden i morgen og blandt andet sætter fokus på CCSVI og meget andet:

Læs det her



 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.