Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Casper løber for sin far
d. 22 januar 2015

"Jeg løber, du donerer og hepper, og Scleroseforeningen får flere ressourcer at arbejde med" er 16-årige Casper Perssons motto, når han den 3. maj løber YOU RUN i København

16-årige Casper Perrson fra Malmø løber søndag den 3. maj YOU RUN i København, og løbet har til formål at samle penge ind til forskning i sclerose. Caspers far fik konstateret sclerose i 2012, og siden da har hele familiens liv ændret sig. Caspers ønske er, at forskningen kan finde noget medicin, der kan sørge for, at hans far ikke længere er så træt.

”Jeg håber meget, at man finder en kur, så min far bedre kan være sammen med familien igen,” fortæller Casper, der i sin fritid dyrker fægtning.

”Tidligere var det altid min far, der kørte mig til konkurrencer. Det hyggede vi os meget med, så det savner jeg. Og han er også rigtig ked af, at han ikke kan være med mere,” siger Casper.

Jeg kan gøre en forskel

Det var Caspers mor, der faldt over YOU RUN, og Casper meldte sig til med det samme.

”I hverdagen er der ikke så meget, jeg kan gøre for min far. Jeg kan hjælpe med at rydde op og lade være med at lave så meget ballade, men ellers er der ikke rigtig noget, jeg kan gøre. Men ved at løbe 10 kilometer og samle penge ind, så kan jeg være med til at gøre en forskel for ham." 

Der har også vist sig en anden fordel. Inden sin tilmelding til YOU RUN havde Casper nemlig ikke fortalt sine venner, at hans far er syg. 

Casper havde nemlig forinden sin tilmelding til YOU RUN ikke fortalt sine venner, at hans far er syg.

”Jeg havde ikke rigtig sagt det til nogen, for der er mange, der ikke ved, hvad sclerose er, men nu har jeg delt min indsamling med mine venner på facebook, så nu ved alle det. Og det er rigtig rart,” fortæller Casper, der allerede nu har indsamlet mere end 5.000 kroner til forskning fra sine venner og familie.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy