Gå til hovedindhold

Byttepengeindsamling har rundet 1,2 mio. kroner

31. august 2010
Kort fortalt
Der er stadig et par indsamlingsbøsser ude i landet, men den foreløbige mønt-bunke er imponerende

Af Peter P. Christensen

Langt de fleste indsamlingsbøsser fra Scleroseforeningens store byttepengeindsamling er efterhånden sprættet op, og indholdet har på nuværende tidspunkt indfriet alle forventninger og lidt til.
Det foreløbige resultat er 1.238.680 kr.

Scleroseforeningens indsamlingsleder Helle Ousted er meget glad for resultatet:

”Resultatet er mere end en fordobling af sidste års resultat. Det skyldes blandt andet stor opbakning fra butikkerne samt en utrolig flot indsats fra de 500 frivillige, der har sørget for at få indsamlingsbøsser op i de 7.000 butikker, kiosker, cafeer, pølsevogne, barer og lignende, der har sagt ja til at støtte forskningen ved at have en indsamlingsbøsse stående. En stor tak til alle for det store arbejde og den flotte opbakning,” siger hun.

Pengene fra byttepengeindsamlingen går til forskning i, hvorfor flere kvinder får Sclerose.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.