Gå til hovedindhold

BYTTELYST – VI BYTTER FOR ET LIV UDEN SCLEROSE

18. november 2016
Kort fortalt

Udfold din indre købmand. Scleroseforeningens event Byttelyst søger deltagere til 14 dage fuld af krejl og konkurrence. Besidder du en indre købmand, der elsker at krejle – så er det dig, vi leder efter!

Thumbnail

Byttelyst er det nyeste skud på event-stammen fra Scleroseforeningen og er et bytteprojekt, der har til formål at indsamle midler til Scleroseforskning og udbrede kendskabet til sclerose.

Projektet handler om, at hold bestående af 2 personer hver får 14 dage til at bytte sig fra en nøglering med Scleroseforeningens logo til en genstand med højest mulig værdi. Herefter sælges genstanden, og det hold, hvis genstand indbringer det største beløb, bliver vindere af Byttelyst.

Der er ingen regler og krav – kun fantasien sætter grænser for deltagernes bytteaktiviteter.

Et af de allerede tilmeldte hold består af 23-årige Stine fra Fyn og hendes veninde Mie. De har meldt sig til Byttelyst i håbet om at bidrage til at udrydde sclerose helt. Stines mor har sclerose, og dette er de to kvinders primære motivation for at deltage i Byttelyst:

”Ønsket er, at der en dag kommer en eller anden mirakelkur. Jeg [Stine, red.] ved jo godt, at min mor ikke bliver rask igen, men jeg vil ikke ønske for nogen andre, at de skal gå igennem det. Det er derfor, vi er med.”

Drømmescenariet for de to ville være, hvis de kunne bytte sig til et designermøbel, som kunne sælges på auktion og indbringe et stort beløb. Allerede nu er de to kvinder i gang med at lægge en strategi for, hvordan de bedst muligt kan gribe konkurrencen an, og de kontakter derfor de virksomheder, de er i daglig berøring med i deres lokalområde. 

Byttelyst går i luften fra d. 14. – 28. november. Du kan stadig nå at tilmelde dig. For mere info kontakt Casper Lykke via mail: cly@scleroseforeningen.dk

 

 

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.