Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Botox mod inkontinens
d. 22 april 2010

På Rigshospitalet har man god erfaring med at hjælpe personer med sclerose, der lider af svær urininkontinens. Det gøres ved at sprøjte botox ind i blæren

Af Louise Wendt Jensen, journalist

Ifølge den amerikanske scleroseforening, National Multiple Sclerosis Society, har op mod 80 procent af alle med sclerose i større eller mindre grad problemer med deres blære, og nogle er decideret inkontinente, en tilstand, der er ubehagelig og kan være socialt invaliderende.
Når det gælder urininkontinens skelner man som hovedregel mellem to typer: stressinkontinens, som mest er et problem, når man er fysisk aktiv (det er det, som mange, der har været gravide, kan lide af) og urgeinkontinens eller det, man også kalder overaktiv blære. Det er den sidste form for urininkontinens, som rammer personer med sclerose.
Tilstanden skyldes ufrivillige sammentrækninger af blæremusklen, der medfører, at blæren tømmes helt eller delvist uden kontrol. Som regel behandles en overaktiv blære medicinsk, men tabletbehandlingen kan ikke altid modvirke problemet 100 procent og giver af og til bivirkninger i form af for eksempel mundtørhed og forstoppelse, og i visse tilfælde påvirker medicinen også øjets evne til at fokusere, så man kan få svært ved at læse uden at bruge læsebriller.

Botox-indgreb

På Rigshospitalet har man dog et alternativ til den medicinske behandling.
”Der er ikke så mange i sclerosekredse, der kender til det, men vi har rigtig god effekt med at behandle personer med svær urgeinkontinens ved at foretage et indgreb med botox,” fortæller overlæge og ph.d. Per Bagi, som er klinikchef på Rigshospitalets urologiske klinik.
Behandlingen med botox startede som et forsøg for små ti år siden, hvor Per Bagi behandlede 15 personer, der alle led af svær inkontinens som følge af ulykker, hvor de havde fået brud på rygsøjlen.
Patienterne havde før behandlingen en urinlækage på mellem 0,2 og 1,8 liter i døgnet. Seks uger efter indgrebet var 13 af dem helt kontinente, mens de to sidste havde fået reduceret deres urinlækage betydeligt.
Botoxindgrebet foregår på den måde, at patienten får sprøjtet midlet ind i blæremuskulaturen typisk 30 forskellige steder. Det foregår via et såkaldt cytoskop, en slags kikkert, og kræver som regel bedøvelse. Indgrebet tager dog kun ti minutter, og allerede efter et par timer kan patienten forlade hospitalet. Indsprøjtningerne med botox bevirker, at nogle nerveender i blæremuskulaturen i en periode ikke fungerer. Det betyder, at der ikke frigives signalstoffer mellem nerver og muskler, som siger, at blæren skal trække sig sammen og dermed tømme sig i utide. Efter en tid gendannes nerveenderne i blæren igen, og så skal behandlingen gentages.
”I gennemsnit holder behandlingen i cirka syv måneder, men det kan variere fra tre måneder til godt ét år hos den enkelte. Patienterne kontakter os selv, når de kan mærke, at effekten er ved at aftage, og så gentager vi bare behandlingen,” fortæller Per Bagi.

Individuel vurdering

Indtil videre har man på Rigshospitalets urologiske klinik i alt givet cirka 2000 behandlinger på op mod 300 personer med urgeinkontinens. Hovedsagligt har der været tale om patienter med rygmarvsskader, men nogle neurologer henviser også personer med sclerose, og Per Bagi vurderer, at han har behandlet lidt under 50 personer med sclerose.
”Jeg synes, det er vigtigt, at personer med sclerose får at vide, at den her behandling findes, så de eventuelt kan bede deres neurolog om en henvisning. Så kan vi altid vurdere den enkelte for at se, om han eller hun vil have glæde af behandlingen,” siger Per Bagi, der understreger, at man skal lide af inkontinens af en vis styrke, før det kan betale sig at få foretaget indgrebet. Hvor svær inkontinens det er, må vurderes individuelt.
Afhængig af patientens situation kan botox gives i to forskellige styrker. Den kraftige behandling indebærer, at blæren ikke kan trække sig tilstrækkeligt sammen efter botox-behandlingen, og det er derfor nødvendigt at få den tømt ved anvendelse af selv-kateterisering (RIK). En del af patienterne bruger i forvejen denne teknik, men det er vigtigt, at patienten skal have så god en håndfunktion, at man er i stand til at betjene et engangskateter. Den milde behandling indebærer, at blærens sammentrækningsevne reduceres, men den ophører ikke. Det er hos mange tilstrækkeligt til, at inkontinensen ophører, men patienterne vil som oftest selv kunne lade vandet på normal vis – uden brug af selv-kateterisering.
Per Bagi fortæller, at bivirkningerne ved at bruge botox er meget begrænsede. Man kan risikere at se lidt blod i urinen efter indgrebet på grund af de mange stik i blæren, men det forsvinder som regel inden for et døgn og er uden betydning.
For at forebygge blærebetændelse gives der altid antibiotika i forbindelse med behandlingen.
I 2007 rapporterede læger fra National Hospital for Neurology and Neurosurgery også om gode resultater i forbindelse med botoxbehandlinger af urgeinkontinente personer med sclerose.
Et resumé af deres resultater, som blev publiceret i tidsskriftet Annals of Neurology, kan ses her: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17890635?ordinalpos=2&itool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pubmed_ResultsPanel.Pubmed_RVDocSum

 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy