Gå til hovedindhold

Borgmestre delte i spørgsmål om at hjælpe ægtefælle

21. oktober 2013
Kort fortalt
Hvad skal pårørende til et menneske med handicap selv klare? Der er delte meninger blandt landets borgmestre, viser Scleroseforeningens rundspørge

I vejledningen til Serviceloven er der ikke tvivl: Kommunal hjælp til et menneske med handicap skal ikke være afhængig af, om en ægtefælle kan gå ind i en hjælperrolle, som ligger ud over, hvad der er almindeligt i en rask familie.
Så enkelt er det imidlertid ikke, når man spørger landets borgmestre. Scleroseforeningen har opstillet tre scenarier og spurgt, borgmestrene, om de mener kommunen i disse tilfælde skal gå ind og yde hjælp.


32 borgmestre svarede


32 af landets 98 borgmestre svarede på spørgsmålet om kommunens rolle i forhold til de tre scenarier.
De tre scenarier blev beskrevet således:


1. En ægtefælle med fuldtids job må stå op og hjælpe sin mand med toiletbesøg og vende ham i sengen tre gange i løbet af natten.


Her mente det store flertal at kommunen skal hjælpe. De 26 borgmestre fandt, at i en sådan situation bør kommunen hjælpe, 2 mente, at det må ægtefællen klare alene, mens 5 svarede "ved ikke".


2. En ægtefælle med fuldtids job må på grund af sin kones sclerose stå for alt det praktiske i hjemmet med indkøb, madlavning og rengøring, hvilket bl.a. forhindrer fritidsinteresser.


Her var der mindre enighed blandt borgmestrene. 16 borgmestre svarede ja til, at kommunen skal hjælpe. 11 borgmestre mente, at ægtefællen skal klare sagen alene, mens 5 svarede "ved ikke".

3. En samlever må passe sin kæreste med sclerose i al den tid, vedkommende ikke er på arbejde. Derfor er der ikke mulighed for at følge den 10-årige søn til fodbold og andre fritidsaktiviteter.

Når det gælder samleverens situation her svarede 24 borgmestre, at kommunen bør hjælpe, mens 1 enkelt borgmester fandt, at det var samleverens opgave. Her var der så 8, som svarede "ved ikke".

Mange af borgmestrene kommenterede også spørgsmålene, og her var den gennemgående kommentar, at det er svært at svare kategorisk på spørgsmålene, fordi der skal en individuel vurdering til i hvert enkelt tilfælde.

Tendentiøst


Formanden for socialudvalget under Kommunernes Landsforening, borgmester Anny Winther (V), Rebild kommune kommenterer således:
”De tre øverste spørgsmål er umulige at svare på. Det må bero på en konkret og individuel vurdering – og intet er stationært, men behovet vil kunne ændre både over tid og ganske hurtigt.”
Borgmester Jørn Pedersen (V), Kolding kommune:
”Ja det er håbløst at svare på – og i høj grad tendentiøst. Det er umuligt ud fra de ganske få oplysninger at fastslå hjælpebehov og berettigelse.”
 

Tendens: Ingen hjælp


Politisk konsulent i Scleroseforeningen,  Bente Juul Röttig, Scleroseforeningen, mener derimod, at der er tale om vigtige principper i lovgivningen for voksne med handicap.
”Det er altså personlige og politiske holdninger, vi har bedt om, og ikke en konkret vurdering af, hvor meget hjælp der skal udmåles i de enkelte scenarier. For så spiller ganske rigtigt en nøjere konkret vurdering af den syge ægtefælles funktionsnedsættelse ind.
Spørgsmålet er imidlertid om borgmestrenes holdninger til de spørgsmål, vi stiller, kan siges at være i overenstemmelse med handicaplovgivningen?
Vi har fundet det relevant at stille disse spørgsmål, da tendensen i kommunerne er, at der som hovedregel ikke gives praktisk hjælp og håndsrækninger til borgere med varigt nedsat funktionsniveau, hvis der kommer en rask partner hjem om aftenen, og vedkommende er i stand til at gøre det! 
Det kan kommunerne ikke finde støtte for i Serviceloven
Derfor er en sådan lokal hovedregel ikke i orden, hverken for borgeren med sclerose, som er afhængig af støtten i sin dagligdag, eller for den raske partner, der under alle omstændigheder har mere at lave efter arbejdsdagen end andre
Og det er helt klart, at borgeren med sclerose i alle tre typer af tilfælde skal have mulighed for at blive kompenseret, så pågældende kan få lov til at spille en selvstændig og aktiv rolle i familien og samtidig sikres en lettelse af den ekstraordinære familiemæssige belastning, som sygdommen medfører.


På kant med loven


Men en stor del af borgmestrene er altså på kant med loven, når de mener, at kommunen ikke skal hjælpe. De bør læse Servicelovens vejledning. Heri siges, at praktiske opgaver i hjemmet og forældreopgaverne som udgangspunkt er en fælles opgave og at en rask ægtefælle naturligvis må tage sin del i pligterne i hjemmet, men så hedder det:
”Omvendt må kravene til den raske ægtefælle ikke have et sådant omfang, at ægtefællen ikke har mulighed for at få hvile og fritid i tilstrækkeligt omfang til at kunne klare sin egen daglige tilværelse. Herunder skal ægtefællen have mulighed for at varetage sit arbejde, have fritidsinteresser m.v.”

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.