Gå til hovedindhold

Bliv indsamler eller koordinator – det er sundt!

28. juli 2016
Kort fortalt
Canadiske forskere har undersøgt, hvordan frivilligt arbejde påvirker vores sundhed. Et studie af 100 raske 15-årige skoleelever har vist, at elever, som var engagerede i frivilligt arbejde på deres skole, var sundere end dem, der ikke deltog i frivilligt arbejde.
Thumbnail

Professor og sundhedsekspert Bente Klarlund giver dig her tre gode grunde til at melde dig som frivillig til husstandsindsamlingen i september:

”Undersøgelsen bekræfter andre studier, der viser, at mennesker, der udfører frivilligt arbejde, lever længere – uanset om de giver deres penge eller deres tid. Det er simpelthen sundt at give. ”

”Forklaringen på, at velgørenhed gavner den fysiske sundhed, ligger måske i hjernen. Den frigiver nemlig mere af belønningsstoffet dopamin, når vi gør en god gerning – og det får os til at føle os godt tilpas.

Trangen til at gøre gode gerninger har fulgt mennesket gennem årtusinder. Det er en god overlevelsesstrategi for hele fællesskabet, når dem, der har overskud, giver det videre.  ”

”At være indsamler indebærer jo også, at man får motion, når man går sin rute. Samtidig oplever de fleste, at der bliver taget positivt imod dem, når de ringer på. Og så er det jo utroligt tilfredsstillende at vende tilbage til indsamlingsstedet med bøtten fuld af mønter og sedler. Så at være indsamler er en rigtig god gerning – også for helbredet. Det styrker både dopaminproduktionen og kredsløbet. ”

Vi håber, at du har lyst til at være med den 11. september, når vi sammen går fra dør til dør for at samle penge ind i de to regioner. Vi har brug for mere end 200 frivillige indsamlingskoordinatorer og 4.000 frivillige indsamlere. De indsamlede midler går til forskning i gigt og sclerose.

Læs mere om indsamlingen og meld dig som frivillig på www.vistaaropforhinanden.dk

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.