Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Behandlingskriterier for Tysabri anbefales ændret
d. 20 december 2010

Erfaringerne med Tysabri er nu så store, at de danske neurologer mener, at Sundhedsstyrelsen bør tillade, at flere kan få medicinen. Det indebærer også en anbefaling af, at medicinen bør kunne gives på alle sclerosebehandlingssteder


Af Louise Wendt Jensen, journalist

Behandlingskriterierne for Tysabri bør justeres, mener de danske neurologer, der nu har så meget erfaring med medicinen, der siden slutningen af 2006 er blevet givet i Danmark til patienter med attakvis sclerose, at de er klar til at udbrede behandlingen til flere patienter.

Det kan samtidig betyde, at det snart kan være slut med at køre mange kilometer, hvis man bor langt væk fra enten Ålborg, Århus, Odense eller København og får medicinen.

Indtil nu er det nemlig kun her, at det er tilladt at give Tysabri, og de øvrige ti scleroseklinikker i Danmark har været tvunget til at sende deres patienter til de fire byer, hvis man har vurderet, at det er den medicin, der er bedst for dem. Til stor frustration for lægerne, dels fordi det er svært for patienterne, dels fordi det er dem, patienterne er trygge ved, og dem, der kender patienterne bedst. Derfor vil de gerne følge og behandle patienterne selv og ikke være nødt til at sende dem andre steder hen.

Men når man bliver behandlet med Tysabri, er der risiko for at udvikle PML, en livsfarlig hjernebetændelse, og derfor har Sundhedsstyrelsen ønsket, at gå forsigtigt frem i brugen af medicinen og holde behandlingen få steder, for bedre, at kunne følge patienterne og effekten af behandlingen.

Nu har man imidlertid efterhånden så meget erfaring med Tysabri, at man ved, hvilke patienter der kan være i risiko for at udvikle PML.

Derfor mener Dansk Multipel Sclerose Gruppe (DMSG), der tæller repræsentanter fra alle sclerosebehandlingssteder, at det nu er på tide at justere behandlingskriterierne for Tysabri.

Udredning til Sundhedsstyrelsen
For det første har man på verdensplan set, at ingen patienter udvikler PML de første 12 måneder, de er i behandling med Tysabri. For det andet kræver det, at man har den såkaldte JC-virus i kroppen, hvis man skal udvikle hjernebetændelsen.

JC-virus, der er opkaldt efter patienten John Cunningham, er en ikke-farlig DNA-virus, som lidt over halvdelen af os bærer rundt på uden at vide det, og som skal være til stede i kroppen, hvis man skal kunne udvikle PML. Og nu er der så kommet en simpel test, der kan vise, om man har JC-virus i kroppen.

”Det betyder, at man kan behandle alle patienter, der er JC-virus negative med en meget lav risiko. Og for dem, der er JC-positive, kan man så diskutere efter et års behandling, om de skal fortsætte med de risici, det indebærer, eller om de skal noget andet.,” forklarer professor Per Soelberg Sørensen fra Rigshospitalets scleroseklinik, som er et af de fire steder i landet, hvor man giver Tysabri-behandlingen.

Han er nu blevet bemyndiget af DMSG til at lave en udredning til Sundhedsstyrelsen omkring Tysabri.

I udredningen vil der ligge en opfordring til, at behandlingskriterierne ændres. I Danmark er det sådan, at man skal have to alvorlige attaks, hvis man er i behandling med interferon, før man kan komme i Tysabri-behandling, ligesom man skal kunne se nye læsioner i hjernen på en MR-scanning. I resten af Europa kræver det kun ét attak på interferon, før patienternes tilbydes Tysabri.

”De begrænsninger har ikke sparet penge, for vi behandler forholdsmæssigt lige så mange med Tysabri her i Danmark, som de gør i udlandet, men det har medført, at det var de mest sygdomsaktive, og dermed de patienter, der havde størst brug for behandlingen, som blev behandlet. Men hvis behandlingskriterierne ændres, er det nødvendigt, at behandlingen udbredes, for vi vil ikke kunne blive ved med at følge med på de fire godkendte centre,” siger Per Soelberg Sørensen.

Ekstra udgifter tjenes ind
Han medgiver, at det umiddelbart vil koste at udvide antallet af behandlingssteder, men mener, at de ekstra udgifter vil blive tjent ind på længere sigt.
 
”Der vil komme flere i behandling med Tysabri, hvis man kan behandle flere steder, og det vil selvfølgelig kunne ses på budgetterne de første år, men Tysabri-behandlingen er så meget bedre end andre behandlinger, at det på længere sigt vil være en god forretning,” mener Per Soelberg Sørensen med henvisning til, at patienterne vil være mere funktionsdygtige på Tysabri og derfor koster mindre i sygedagpenge, pension, hjælpemidler og anden hjælp.

Per Soelberg Sørensen håber at have sin udredning klar inden nytår. Derefter skal Sundhedsstyrelsen behandle, og hvis man der tilslutter sig anbefalingen, skal der efterfølgende forhandles med regionerne, som er dem, der sidder på pengekassen i forhold til udgifter til medicinen og ressourcerne i forhold til ekstra personale rundt omkring.

”Det er ikke en behandling, der er svær at give, men den er besværlig på den måde, at det kræver nogle ressourcer. Der skal stadig være ordentlige kontrolforanstaltninger, og det nødt til at være erfarne læger, der behandler. Det koster selvfølgelig alt sammen noget,” siger Per Soelberg Sørensen.

Indtil nu har 79 af de Tysabri-behandlede patienter på verdensplan udviklet PML, og risikoen for PML skønnes at være sådan, at cirka ca. 1 ud af 500 behandlede får sygdommen efter 24 måneders behandling. Risikoen er større, hvis patienten tidligere har været behandlet med mitoxantron eller en anden form for immunosuppressiv medicin. Ingen sclerosepatienter i Danmark har endnu fået konstateret PML.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy