Gå til hovedindhold

Australsk læge mener sig kureret for sclerose gennem ny livsstil

27. september 2012
Kort fortalt
George Jelinek fik konstateret sclerose for 13 år siden, men har i dag ingen symptomer. Han mener, det skyldes en livsstilsomlægning med særlig fokus på såkaldt anti-inflammatorisk kost, og han er ikke bange for at sige, at han er kureret for sin sygdom
Thumbnail

For den australske læge George Jelinek har sclerose altid været en stor del af hans liv. Da han var omkring 11 år fik hans mor, Eva, konstateret sygdommen, og 16 år efter døde hun for egen hånd, da hun var så syg, at hun ikke længere kunne stige ud af sin seng og følte sig som en byrde for sin familie. Hendes historie og skæbne blev drivkraften for George Jelinik, da han 18 år efter selv fik konstateret sclerose.

For George Jelinek nægtede at ende som sin mor. Derfor begyndte han, da det første chok havde lagt sig efter diagnosen, systematisk at pløje den lægevidenskabelige litteratur igennem for at finde ud af, hvad han kunne gøre for at holde sygdommen i skak. Han faldt over masser materiale, men særligt en artikel af lægen Roy Swank gjorde indtryk.

Swank-diæten

Swank introducerede allerede tilbage i 1948 en diæt for sclerosepatienter, som siger, at mættede fedtsyrer i kosten ikke må overstige 15 gram om dagen. Derudover må man i det hele taget ikke spise meget fedt og skal helst holde sig fra rødt kød til fordel for fisk og blandt andet kun spise mælkeprodukter med lavt fedtindhold.

Swank offentliggjorde i 1990 en artikel i tidsskriftet ”The Lancet”, hvor han havde fulgt 144 sclerosepatienter over en 34-årig periode. De, der havde fulgt hans diæt, havde ikke fået det signifikant værre i perioden, mens de, der ikke havde fulgt diæten, havde fået det værre. Swanks resultater har været kritiseret, blandt andet fordi der ikke var nogen kontrolgruppe i forhold til dem, der fulgte diæten, men George Jelinek er stor tilhænger af hans teorier.

Risikofaktorer skal minimeres

På baggrund af dem og anden litteratur har han sammensat sit eget livsstilsprogram, som omhandler kost, meditation, træning, masser af sol for at få D-vitamin, andre vitamintilskud som B-vitamin og så en positiv tilgang til tilværelsen.

”Det handler om at minimere de risikofaktorer, vi ved fra litteraturen, gør sclerosen værre. En af de meget indlysende er sådan noget som rygning. Vi ved, at hvis man ryger, er det sandsynligt, at du handicappes dobbelt så hurtigt, som hvis du ikke ryger,” siger George Jelinek over telefonen fra Melbourne, hvor han bor og stadig arbejder aktivt som læge.

Og rygning er kun en risikofaktor blandt mange, man kan gøre noget ved, mener Jelinek. Han deler ting op i dem, der pisker immunforsvaret op, hvilket udløser en såkaldt TH1-respons eller dem, der dæmper immunforsvaret, hvilket udløser en TH2-respons. Når man har sclerose, tipper balancen mellem TH1- og TH-respons til en overvejende TH1-respons. Derfor skal man som sclerosepatient forsøge at tippe immunforsvaret over mod større TH2-respons.

Vestlig livsstil tipper balancen

Ifølge den litteratur som Jelinek har gennemgået betyder vores vestlige levevis, at vi skubber vores immunforsvar mod overvejende TH1-respons. Det vil sige, at vi pisker immunforsvaret op, så vi er mere modtagelige for en autoimmun sygdom. Det sker blandt andet på grund af den kost, vi spiser, og fordi vi lever alt for stresset.

”Særligt mættede fedtsyrer, som vestlig kost er fuld af, er meget pro-inflammatorisk, hvilket betyder en øget risiko for at få sclerose og en hurtigere udvikling af sygdommen, når man har fået den,” siger George Jelinek.

Inflammation skal dæmpes

Umættede fedtsyrer har derimod den modsatte virkning, og han anbefaler derfor masser af omega 3-fedtsyrer, gerne over 20 gram om dagen. Samtidig påpeger Jelinek, at motion også har en antiinflammatorisk effekt, ligesom godt med D-vitamin fremmer TH2-respons. Og så viser studier, at regelmæssig meditation og stressreduktion fremmer livskvaliteten hos sclerose-patienter.

”Min tilgang til sygdommen er altså at ændre de livsstilsfaktorer, vi har mulighed for at gøre noget ved, så det liv, vi lever, er så befordrende som muligt for vores immunsystem. Det vil sige at fremme TH2-responsen mest mulig så inflammationen i immunsystemet dæmpes,” forklarer George Jelinek.

I forhold til kosten betyder det en overvejende plantebaseret kost med alt godt fra havet. Dog bør man holde sig væk fra for eksempel kokosolie og palmeolie, som indeholder masser af mættede fedtsyrer. Generelt bør man spise mad, der er så lidt forarbejdet som muligt, fordi man på den måde også holder mængden af mættede fedtsyrer nede.

Bedre helbred end nogensinde

Før han blev syg levede George Jelinek selv ”en typisk vestlig livsstil”, som han kalder det, med masser af forarbejdet mad og godt med stress i dagligdagen. Men kort efter sin diagnose, lagde han sin livsstil fuldstændigt om, og i dag har han det bedre end nogensinde, siger han.

”Da jeg fik diagnosen var jeg i ret dårlig form. Typisk som en mand midt i fyrrerne i Vesten, der har lidt for højt blodtryk, er lidt for stresset og spiser det forkerte mad. I dag har jeg det uendeligt meget bedre.”

Og det har ikke været svært at lægge sin livsstil om, synes han.

”Jeg syntes det var let at gøre, men alle er jo ikke som jeg. Hvor hårdt eller let det er afhænger af din motivation, men lige så snart jeg havde læst beviserne omkring alle de her risikofaktorer, var der ingen tvivl for mig. Specielt ikke fordi jeg har set, hvor frygteligt det endte for min mor. Så jeg ændrede livsstil fra den ene dag til den anden.”

Tog medicin i ti år

Siden George Jelinek fik stillet sin diagnose, har han kun haft én yderligere læsion i hjernen. Den blev konstateret et halvt år efter, men siden har han været symptomfri og har ikke oplevet nye attakker. Han tog medicin – Copaxone – i næsten ti år, men har i dag lagt medicinen på hylden.

”Fra starten tog jeg den beslutning at jeg ville gøre alt, der var nødvendigt, og som jeg kunne finde bevis for virkede for at holde sygdommen i skak. Og der er beviser for, at de fleste typer sclerosemedicin har en fordelagtig om end beskeden effekt,” siger George Jelinek.

Men medicin har også bivirkninger som livsstilsændringer ikke har. Medmindre man kalder ”besværligheder med at bestille på en restaurant” en bivirkning, som George Jelinek siger det med slet skjult ironi. Derfor valgte han at droppe medicinen, da han følte, han ikke havde brug for den længere.

Mener sig kureret

I dag er han ikke bange for at sige, at han er kureret for sin sygdom, selvom sclerose normalt opfattes som en kronisk sygdom. Men George Jelinek mener, at hans helbredsstilstand taler for sig selv.

”Hvis man for eksempel ser på nogen, der har fået konstateret cancer for 13 år siden, i dag ikke længere har spor af sygdommen og i øvrigt har det godt, vil man så ikke også sige, at vedkommende er kureret?,” lyder det retoriske spørgsmål fra George Jelinek.

Han afviser, at han skulle have en særlig mild for sclerose.

”Det ville være et bemærkelsesværdigt tilfælde taget i betragtning, hvor alvorligt min mors tilfælde var. Desuden er det sådan, at hvis man læser om de her milde former hos folk, så har de som regel alligevel en eller anden form for funktionsnedsættelse for eksempel kognitive problemer, og jeg har intet af den slags. Jeg har det bedre end folk med en mild form af sclerose. Jeg er helt rask,” siger George Jelinek.

Underviser i sin livsstil

Og han mener ikke, at han er et særtilfælde. Tværtimod kan rigtigt mange sclerosepatienter få det bedre med de samme livsstilsændringer er hans påstand. I flere år har han undervist i sin livsstil på såkaldte ”retreats” i Australien, som er et fem dage langt internatophold, og her ser han gode resultater hos mange af patienterne.

Resultater, der blev publiceret i tidsskriftet ”Neurological Sciences” i februar i år. Her evalueres, hvordan livskvaliteten er blevet påvirket hos sclerosepatienter, der har taget internatopholdet, og som har levet efter Jelineks livsstilsfilosofi i et og fem år efter opholdet.

Patienterne blev bedt om at udfylde et spørgeskema for at vurderes deres livskvalitet. Af de 270 deltagere, der blev spurgt et år efter deres internat valgte 196 at svare (73 procent), og her var den overordnede livskvalitet steget med 11,3 procent i gennemsnit. Af de 165, der blev spurgt efter fem år valgte 96 at svare (58 procent), og her var den overordnede livskvalitet i gennemsnit steget med 19,5 procent.

Gælder ikke for alle

George Jelinek siger om undersøgelsen:

”Hvis man er i stand til at forpligte sig til livsstilsændringerne, virker det til, at man har en god mulighed for ikke bare at stabilisere sygdommen, men også at få det bedre. Det gælder dog ikke for alle. Der er tale om et gennemsnit og når vi kigger ind bag tallene, så fik omkring 30 procent det værre, men der var altså også nogen, der fik det markant bedre.”

George Jelinek understreger, at for nogen er livsstilsændringer ikke nok. De har også behov for medicin. Men for andre vil livsstilsændringerne betyde, at de kan blive raske, og han fortæller, at mange patienter kommer til ham og fortæller om MR-scanninger, hvor tidligere observerede læsioner er forsvundet, efter de har levet efter hans metode i en årrække.

Aldrig for sent

Han mener, at det aldrig er for sent at starte på livsstilsændringerne.

”Det virker til, at man kan stabilisere sygdommen uanset, hvor langt den er kommet. Mange tænker, om det kan betale sig, hvis de allerede sidder i en kørestol. Men man kan sagtens få det dårligere, selvom man er nået der til. Min egen mor kunne ikke komme ud af sengen til sidst. Derfor er det altid værd at gøre en indsats.”

Man kan altid få det bedre

Den australske læge tror dog ikke på, at man kan helbredes fuldstændigt, hvis sygdommen er langt fremskreden.

”Jeg har stadig ikke set nogen, der har genvundet alle deres funktioner, hvis de er meget syge. Men jeg har oplevet folk, hvor cirka halvdelen af deres symptomer er forsvundet, så det er helt sikkert muligt at få det noget bedre uanset, hvor man er i forløbet,” mener George Jelinek.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.