Gå til hovedindhold

Allan er triatlet – og har sclerose

17. september 2013
Kort fortalt
Da Allan Eriksen i 2007 fik diagnosticeret sclerose var han sengeliggende i to måneder på grund af et attak. Det gjorde, at han mistede meget af sin muskelkraft.

Nu har Allan kæmpet sig så meget tilbage, at han i maj gennemførte en af verdens hårdeste ironman på Lanzarote. 

Allan Eriksens attak startede som en følelsesløshed i den ene fod. Han troede ganske enkelt, at han havde spændt løbeskoene for hårdt, for det kunne godt hænde en gang i mellem.

Men følelsesløsheden spredte sig, og til sidst snakkede han med sin daværende chef, der var neurolog. Han blev straks sendt videre til Rigshospitalet, og knap en måned efter det var begyndt, stod Allan med en diagnose på sclerose.

”Attakket havde fjernet funktionen i mine ben, så jeg var sengeliggende i to måneder. Bagefter skulle jeg lære at gå igen, fordi jeg havde mistet meget af min muskelmasse og balance i benene,” siger Allan.

Samtidig med, at Allan lærte at gå igen, blev han af lægerne på Rigshospitalet opfordret til at cykle og efter en periode også løbe, fordi det hjalp på hans balance og trænede benmusklerne endnu mere op end gang kunne.

Allans fysioterapeut foreslog efter en periode, at han kunne prøve at se, om triatlon var noget for ham, og da Allan havde læst, at svømning ofte bliver fremhævet som en sport, folk med sclerose har godt af at dyrke, kastede han sig ud i det.

Start ved udgangspunktet

Allan meldte sig derfor ind i en triatlonklub, og begyndte lige så stille at bygge sin form op.

”For mig er det vigtigste, at man starter fra bunden af. Hvis man har balanceproblemer, skal man jo ikke kaste sig ud i at løbe eller cykle med det samme, men i stedet bygge sin balance op, og så kan man lige så stille gå videre. Det er bedre end at overvurdere og fejle fra starten,” fortæller Allan.

Gode og dårlige perioder

Efter en periode med fuld arbejdstid, arbejder Allan nu 20 timer om ugen grundet et attack i 2011 som primært var kognitivt. Det passer godt med, at han træner cirka ti timer hver uge. Samtidig har han fastlagt sin hverdag i skemaer, og skriver hver dag ned, hvordan han træner, hvordan han har sovet om natten, vægt og mange andre ting.

”Min hverdag svinger meget mellem gode og dårlige perioder. Derfor prøver jeg at have et bundniveau, der er så højt, at jeg stadig kan håndtere de dårlige perioder. Jeg planlægger og forbereder mig generelt meget på de dårlige perioder, så jeg har det så godt som muligt hele tiden,” forklarer Allan.

Det passer til min livsstil

Dagligdagen er for Allan meget struktureret. Han træner sine ti timer om ugen, sover ca. ti timer om natten og har en kost, der er baseret på middelhavskost, hvor han har fokus på antioxidanter og omega3.

”Middelhavskosten passer generelt godt til folk, der har sclerose. Det er i hvert fald min oplevelse, og også det jeg hører. Jeg kan mærke, at det forværrer mine føleforstyrrelser og den konstante hovedpine jeg har, hvis jeg spiser hvidt sukkereller forarbejdede fødevarer. Og samtidig er det den perfekte kost, for folk der dyrker triatlon, så på den måde passer det ind i min livsstil” siger Allan.

Allan er meget opmærksom på den sammenhæng der er mellem hans kost og de symptomer han har. Allans symptomer er primært spasticitet i venstre ankel, blære og fordøjelse samt hovedpine og føleforstyrrelser i ben og hænder. Herudover træthed og øget tendens til kognitiv udtrætning. Det er derfor, det er vigtigt for ham at skrive sine data ned hver dag, for på den måde kan som regel se en sammenhæng mellem, at han har fået det dårligt og noget han har spist eller drukket.

Der skal frugt til

Op til stævner er det for Allan altid en balancegang. For hvor de andre deltagere i stævnet propper sig med sukker og andre ting for at fylde depoterne op, ville Allan slet ikke være i stand til at gennemføre stævnet, hvis han gjorde det samme.

”Jeg er blevet nødt til at finde en anden måde, at få fyldt mine depoter op på. Derfor spiser jeg for eksempel en masse frugt, for det indeholder naturligt frugtsukker, som ikke har den samme effekt på mig,” fortæller Allan.

Man splitter kroppen ad

Under en ironman, som den Allan gennemførte på Lanzarote, beskriver han det som at kroppen bliver splittet fuldstændig ad:

”Det er som at køre en græsslåmaskine over en myretue. Og det gælder både for mig, men også alle de andre raske deltagere. Efter et stævne  er jeg træt ligesom alle andre så det er jeg forberedt på det,” siger Allan.

Allan ser sin træning som en form for genoptræning, og når han skal igennem et triatlon eller en ironman har han nået højdepunktet i sin form. Den bliver nedbrudt under stævnet, og bagefter begynder han at træne sig selv op igen.

”Det er i opbygningsfasen med den kontinuerlige forbedring jeg har det bedst og føler mig mest rask, så derfor ønsker jeg konstant at være under opbygning. Det kræver at jeg af og til bliver brudt ned, så jeg kan begynde at bygge op igen.

”Jeg gør det, fordi træningen er min forebyggelse. Jo bedre form jeg er i, jo bedre klarer jeg mig i de dårlige perioder efter stævner, men også under attakker. Og det er derfor, jeg har så struktureret en hverdag, for jeg gør jo alt det her for at udnytte mit eget potentiale så meget som det er muligt,” slutter Allan.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.