Gå til hovedindhold

73-årige Oda Holden: Sådan holder jeg mig i gang

14. august 2013
Kort fortalt
Ridning, svømning, træning og kortspil. Det kan for mange lyde som et hæsblæsende program, men for 73-årige scleroseramte Oda Holden fra Sydjylland, er det med den største selvfølgelighed, at sportstasken pakkes og tages i brug flere gange ugentligt.

Oda lever efter devisen ”fuld fart frem,” og har planer om at fortsætte sit høje aktivitetsniveau, så længe sygdommen tillader det.

Oda Holden er en positiv og livsglad kvinde fra Sydjylland, som fik konstateret sclerose, da hun var i slutningen af 30´erne. På daværende tidspunkt var Oda landmandskone, og fysisk aktivitet var derfor en naturlig del af hendes og ægtemanden Peter Holdens hverdag.

Diagnosen

Oda havde været generet af influenzalignende symptomer i en længere periode, og rettede derfor henvendelse til sin praktiserende læge, som hurtigt fik mistanke om, at der var tale om noget andet og mere alvorligt end influenza. Han henviste derfor den dengang 39-årige Oda til en øjenlæge, som sendte Oda videre til nærmere udredning på sygehuset. Her blev det konstateret, at Oda havde sclerose. Det var tilbage i 1979, og dengang var der ikke meget information at hente om sygdommen. Oda husker da heller ikke sin egen reaktion, da lægerne fortalte hende, hvad hun fejlede. I virkeligheden var hendes største bekymring, om sygdommen var arvelig. Det svarede lægerne nej til.

Sygdommen var tys tys

Tilbage på gården gik livet sin vante gang. Der blev ikke talt så meget om sygdommen, hvilket datteren Karen Holden også husker. Hun var 15 år gammel, da hendes mor blev syg.

”Det var lidt mere tabubelagt dengang, og derfor lidt mere tys tys. Jeg husker, at vi fik at vide, at min mor var syg, og hvad det handlede om, men ellers var det i virkeligheden ikke noget, der blev snakket så meget om. ”

I dag, 34 år senere, er børnene for længst blevet voksne og er fløjet fra reden. Noget er dog uforandret. Oda bruger stadig ikke særlig meget tid og energi på at tænke på sygdommen.

”Min mand og jeg taler ikke ret meget om sygdommen. Nu har jeg haft diagnosen i så mange år, og det er bare sådan, det er. Han er til gengæld rigtig god til at hjælpe med praktiske gøremål, og vi har det godt sammen,” fortæller Oda Holden.

Parrets datter Karen Holden mener da også, at hendes far har haft en positiv indvirkning på Oda, og måden, hvorpå hun tackler sygdommen. De to er, deres alder til trods, gode til at komme ud og holde sig i gang. Blandt andet var de for et par år siden i Schweiz, hvor de var vanskelige at få fat på over telefonen, simpelthen fordi de var på vandreture i bjergene. Og sådan er det også i hverdagen, hvor der dyrkes motion, plejes venskaber rundt omkring i landet og spilles kort.

Livsmod og vilje

I det hele taget er Karen stolt af sin mor, fordi hun ikke lader sig gå på af livets udfordringer og modgang. Tværtimod klør hun på, og er med sit positive livssyn til daglig inspiration for Karen, som selv fik konstateret sclerose i en alder af 39 år. I dag er hun 49 år, og sidder i kørestol. Ulykkeligvis kunne hendes mand ikke forlige sig med tanken om, at hans kone var syg, og han valgte derfor at lade sig skille fra Karen, da hun fik stillet diagnosen.

Karen må dog have arvet noget af sin mors ukuelige livsvilje, for hun kom ovenpå igen, og har genvundet livsmodet og det gode humør. Heldigvis har hun en god støtte i sin mor, som altid er parat til at give en hjælpende hånd, når datteren har brug for det.

Ydermere forsøger hun, med egne ord, at efterleve moderens motto: ”Fuld fart fremad, hæng på og kom videre.” Selvmedlidenhed kommer man ingen vegne med. I stedet må man finde viljen til at kæmpe videre, når man møder modgang.

Når skæbnen rammer – igen.

 At datteren ligeledes skulle få sclerose, har været svært for Oda Holden at acceptere. Hun fortæller med alvor i stemmen om den dag, hvor hun fik at vide, at Karen også var syg.

”Det var rigtig slemt. Det var det virkelig. Jeg havde jo fået at vide af lægerne i sin tid, at sygdommen ikke var arvelig. Derfor kom det som et chok. Jeg havde ingen mistanke om, at det kunne være det, som Karen fejlede. Jeg håbede det hvert fald ikke, lad mig sige det sådan,” fortæller Oda.

Det var derfor noget af et chok at skulle bearbejde, at datteren også fik sclerose, og tilmed var ramt af sygdommen i en grad, så hun hurtigt blev bundet til en kørestol.

I dag bruger mor og datter hinanden i flere sammenhænge.  De er tæt knyttet til hinanden, og kan snakke om sygdommen og nogle af de tanker, der indimellem kan trænge sig på, når man lever med sclerose.

At holde sig i gang

Alligevel er de begge enige om, at netop sygdom ikke skal være omdrejningspunktet for deres samvær. I stedet går de bl.a. til sport sammen. Selvom det kan være svært at følge med Oda, så er det lykkedes at få Karen med til ridning, som Oda har gået til i 25 år, og er meget begejstret for.

”Jeg har aldrig været en hestepige, men i dag er jeg blevet rigtig glad for at ride. Det er virkelig godt for min balance, og jeg har det godt hver gang, jeg har været af sted,” fortæller Oda, som derfor møder trofast op på rideskolen hver uge, for at blive trænet på hesteryg af fysioterapeut, Jonna Spangsberg.

Jonna Spangsberg er specialuddannet ride-fysioterapeut, og har haft fornøjelsen af at undervise Oda Holden de sidste 25 år. Hun er ligeledes imponeret af sin ”elev,” og er ikke et sekund i tvivl om, at ridningen har haft en positiv indvirkning på Odas sygdomsforløb.

”Vi har mange sclerosepatienter på vores hold her på rideskolen. Ridning er rigtig godt, fordi det fremmer balancen, bevægeligheden og koordineringen. Man kan naturligvis ikke helbrede sygdommen, men man kan forhale, at den bliver værre, hvilket også har gjort sig gældende for Oda, som stadig er meget mobil og kan sidde selv på hesten.”

Udover ridningen kan man hver uge finde Oda Holden i træningscentret, hvor hun nu har slået sine folder i ti år, ligesom svømmehallen benyttes flittigt hver uge i selskab med ægtemanden Peter. Det er ikke varmtvandsbassinet, der her tages i brug. Tværtimod bliver der svømmet baner.

I det hele taget stortrives Oda Holden med sin træning, hvor hun får rørt kroppen og musklerne på en skånsom måde, der efterlader hende fuld af energi.  Hun har derfor ingen planer om at skære ned for det høje aktivitetsniveau, men insisterer på at holde sig i gang, både fysisk og mentalt, så længe kroppen tillader det. Der er, som datteren beskriver det, fuld fart over feltet hos den stilfærdige vestjyde med jernviljen og det positive sind.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.