Gå til hovedindhold

23 sclerosenøgleringe blev til 120.000 kroner til forskning i sclerose

19. december 2016
Kort fortalt

Søndag aften sluttede Scleroseforeningens Byttelyst-projekt, der forvandlede 23 nøgleringe til intet mindre end 120.000 kroner til forskning i sclerose.

Thumbnail

 

Tekst: Ninett Rohde

Efter måneders forberedelse, 14-dages bytte-bytte-købmandsarbejde og en uges auktion sluttede Scleroseforeningens første indsamlingsprojekt ”Byttelyst” søndag aften. 

23 hold fik i starten af november udleveret en sclerosenøglering hver og havde derefter til opgave at bytte sig frem til noget af største mulig værdi. Nogle hold byttede udelukkende, andre fik masser af donationer, og da perioden var slut, havde de 23 hold samlet et hav af fantastiske genstande, der i sidste uge blev sat på auktion til fordel for sclerose. Nedenfor kan du se en kort video, der viser den rejse Byttelyst var på for at indsamle alle de mange ting, bytteholdene havde skaffet.

Ét af holdene gik dog en lidt anden vej, da de på ”Team Haderslev” med hårdt arbejde og engagerede sjæle endte med at skaffe så mange ting, at de holdt deres egen auktion, der skaffede hele 77.500 kroner til forskning i sclerose. 

Og da Byttelysts online-auktion takkede af søndag aften, og buddene var talt op, blev der sat tal på det kæmpe arbejde, de 22 resterende hold også havde begået - nemlig lige omkring 42.500 kroner. Det giver altså samlet set omkring 120.000 kroner, der går ubeskåret til forskning i sclerose!

Udover de mange penge har projektet også givet en Scleroseforeningen en uvurderlig omtale i pressen, hvor blandt andet DR’s Aftenshowet og Fyens Stiftstidende tog historien om nøgleringsprojektet op. Læs artiklen fra Fyens her...

Tak til alle, der har budt med, og en kæmpe tak til alle de seje byttehold!

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.