Gå til hovedindhold

210 breve fra CASA sendes ud i disse dage

2. juni 2010
Kort fortalt
Hvis der i disse dage dumper et brev ind ad brevsprækken fra CASA (Center for alternativ samfundsanalyse), er det et spørgeskema fra et analyseinstitut. Spørgeskemaet er den sidste fase i evalueringen af Scleroseforeningens psykologordning.

Af Kira Madsen

Psykologordningen er et af de gratis tilbud i Scleroseforeningen, som medlemmerne flittigt benytter. Den har stor betydning for medlemmerne, og derfor bliver den nu evalueret, så den kan blive endnu bedre.

Psykolog i Scleroseforeningen Michael Nissen beder derfor om, at man ikke smider brevet fra CASA i skraldespanden.

”Vi ser meget gerne en høj svarprocent, for det er en stor hjælp til os. Hele evalueringen skulle gerne give os nogle redskaber at arbejde videre med, og jo flere der svarer, jo bedre redskaber får vi,” siger han.

Unikt spørgeskema
Spørgeskemaet, som bliver sendt ud til 210 tidligere brugere af psykologordningen, sendes ud i disse dage. Men der står ikke Scleroseforeningen på konvolutten, så den kan forveksles med en reklame. Men det er den altså ikke.

”Spørgeskemaet er en del af den sidste af tre faser, hvor brugertilfredsheden måles kvantitativt – altså blandt mange. Inden da har vi lavet kvalitative interviews, hvor to eksterne konsulenter har interviewet 18 brugere,” forklarer Michael Nissen.

Hele undersøgelsen skal bruges til to ting. For det første får psykologerne målt kvaliteteten af deres arbejde og brugertilfredsheden. For det andet skal undersøgelsen bruges til at videreudvikle ordningen, så den kan blive endnu bedre.

”Spørgeskemaet er helt unikt og udarbejdet af CASA specifikt til vores arbejde og brugere, derfor får vi mange informationer ud af det. Vi håber, at rigtig mange svarer,” siger Michael Nissen.
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.