Gå til hovedindhold

18,4 mio. kr. til Lars Fugger

19. december 2012
Kort fortalt
Scleroseforskeren tildelt den engelske Wellcome Trust Investigator Award. Hædersprisen er på to millioner britiske pund svarende til 18,4 mio. danske kroner.

Bag den flotte pris står Wellcome Trust-fonden, der er en af verdens største fonde for sundhedsvidenskabelig forskning. Dets ”Investigator Award” gives til exceptionelle forskere, der har opnået betydningsfulde resultater, og som er blandt de førende i verden på deres felt. Lars Fugger er blevet tildelt anerkendelsen på grund af hans banebrydende forskning i multipel sclerose.  Fugger virker som professor ved Oxford Universitet.
 

Den rette medicin


Fugger og hans forskergruppe kom tidligere på året med en vigtig opdagelse af, hvordan det kan få fatale følger, hvis man behandler autoimmune sygdomme, herunder multipel sclerose, ens. Dette forskningsresultat betyder, at man bedre kan sikre, at hele grupper af patienter får den rette medicin, som virker efter hensigten. Eller undgå virkningsløs medicin og dens bivirkninger.


Anden store pris


Lars Fugger har i 2012 også modtaget prisen ”The MS Research Project of the Year Award” som en anerkendelse af scleroseforskning i verdensklasse. Prisen blev uddelt ved årsmødet for den britiske scleroseforening, the MS Society, i London.
 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.