Gå til hovedindhold

Årets sportsnavn og Thomas Delaney kysser sclerose farvel!

18. januar 2017
Kort fortalt
D. 14. januar lød startskuddet til den internationale kampagne Kiss Goodbye to MS, som scleroseforeninger verden over afvikler samme tid og afslutter på Valentines Day. Danmark tilfører i den grad blikfang til kampagnen ved at levere to skarpe sportsprofiler som internationale ambassadører. Pernille Blume og Thomas Delaney har nemlig takket ja til at være internationale Kiss ambassadører og kysse sclerose farvel.
Thumbnail

Årets sportsnavn og Delaney skaber håb for 2,3 millioner mennesker med sclerose

Verden over kysser ambassadører sclerose farvel med røde kys, som er kampagnens kendemærke. Danmark tilfører et betydeligt blikfang til kampagnen, da dobbelt OL-guldvinder og Årets sportsnavn 2016, Pernille Blume og fodbold landsholdsspiller, Thomas Delaney står i front som internationale ambassadører, og derved skaber håb for 2,3 millioner mennesker verden over, der har sygdommen sclerose – voksne såvel som børn.

OL guldmedalje-vinder og fodboldprofil vil vinde kampen mod sclerose

Pernille Blume stiller skarpt på behovet for forskning i den stærkt invaliderende sygdom, hvor der endnu ikke findes en helbredende kur. Pernille fungerer både som ambassadør på den danske kampagne Kys Sclerose Farvel, som Scleroseforeningen står bag, og som afholdes i hele maj måned, og nu også som international ambassadør på Kiss Goodbye to MS.

”Som offentlig person mener jeg, at man er forpligtet til at stille op til velgørenhed og tale den gode sag. Derfor har jeg valgt at stille op som ambassadør for Scleroseforeningen og kampagnen Kys Sclerose Farvel. Det gør jeg i håb om, at jeg gennem min ambassadørrolle kan være med til at skabe mere opmærksomhed omkring sclerose og samle midler ind til forskning i sygdommen”, Pernille Blume.

”Vi er enormt taknemmelige for, at to stærke personligheder som Pernille Blume og Thomas Delaney, som begge ejer en enorm kampgejst og vilje til at lykkes, har valgt at stille op som ambassadører for vores internationale Kiss Goodbye to MS kampagne. De tilfører dermed kampagnen den kampgejst, der er nødvendig for, at vi i fællesskab rejser midler til forskning i sclerose og én gang for alle udrydder den skrækkelige sygdom, der plager mange familier i Danmark og verden over”, Klaus Høm, Direktør Scleroseforeningen.

Samarbejdet med Pernille Blume og Thomas Delaney er ikke tilfældigt. De besidder en bred appel på et nationalt og internationalt niveau. Den viljestyrke og det høje ambitionsniveau, de begge indeholder, tilfører kampagnen en række af positive værdier, der er afgørende når vi kysser sclerose farvel og forbedrer hverdagen hos et stort antal familier.

”Sclerose er en forfærdelig sygdom, der hovedsageligt rammer unge mennesker, og derfor har jeg valgt at stille fokus på sclerose ved at stille op som ambassadør for Kys Sclerose Farvel”, Thomas Delaney.

Du kan læse meget mere om kampagnen på www.kyssclerosefarvel.dk 

Foto, Pernille Blume: Adam Pretty // Getty Images

Foto Thomas Delaney: Anders Kjærbye // fodboldbilleder.dk 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.