Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Årets danske forskningsresultat 2011: Scleroseforskning i gener
d. 1 december 2011

Videnskab.dk kårer i dag Årets Danske Forskningsresultat 2011. Vinderne kommer fra Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet

I eftermiddag uddeler Videnskab.dk prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2011.
Den tilfalder en gruppe forskere fra Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet med overlæge Annette Bang Oturai i spidsen.
Forskerne får prisen for at finde 29 nye genetiske variationer, der er på spil, når mennesker udvikler multipel sclerose, en kronisk sygdom, som hvert år rammer ca. 450 danskere.

Folket har stemt

Vinderne er fundet ved en afstemning på Videnskab.dk mellem 10 nominerede forskningsresultater. Flere tusinde danskere har stemt, og de fleste stemmer tilfaldt forskerne fra Rigshospitalet.
»Vi er meget beærede over at vinde prisen for vores forskningsresultater, som er resultatet af et forbilledligt internationalt samarbejde og flere års hårdt arbejde. Det er nogle meget vigtige resultater, vi har fundet frem til,« siger en stolt Annette Bang Oturai.
10 nominerede forskningsprojekter var udvalgt af Videnskab.dk med hjælp fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Alle nominerede har leveret forskningsresultater med høj videnskabelig kvalitet og vidner om de mange stærke forskningsmiljøer, der eksisterer i et relativt lille land som Danmark.

Kompetente og internationale

Der gives samtidig "hædrende omtale" til to andre projekter, som i afstemningen var næsten lige så populære som vinderen:
Jacob Friis Sherson, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. For at skabe en uhyre præcis pincet, der kan gribe fat i et enkelt atom af gangen.
Peter Aaby m.fl. Statens Serum Institut. For at påvise, at mæslingevaccinen ikke bare virker mod mæslinger, men også mod andre dødelige infektioner.
»Der er en klar rød tråd, der binder de tre sammen: De er alle en del af et internationalt forskningsprojekt, hvor den danske del spiller en central rolle. Det afspejler en meget væsentlig tendens i forskningen – at den bliver stadig mere international, Og så bekræfter det, at danske forskere er utroligt kompetente og gør sig rigtig godt i internationale sammenhænge« siger chefredaktør Vibeke Hjortlund fra Videnskab.dk.

 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy