Gå til hovedindhold

»Man bliver slidt op af at kæmpe med kommunen«

15. oktober 2013
Kort fortalt
Det seneste års tid har to ting fyldt meget i Elisabeth Sørensen og ægtemanden Leif Bundgaards liv: Et elkøretøj og en trappelift, som ægteparret ikke kan få bevilliget af Struer Kommune. To hjælpemidler, der skulle gøre hverdagen lettere for både Elisabeth Sørensen og manden, der med egne ord fungerer som ’ulønnet handicaphjælper’

Elisabeth Sørensen er næsten holdt op med at tro på det. At tro på at hun får bevilliget det elkøretøj, som hun ansøgte Struer Kommune om at få tilbage i februar måned. 

Kommunen har givet afslag på ansøgningen to gange, og den er nu gået videre til Ankestyrelsen. Herfra er det blevet meddelt, at hvis sagen ikke er afgjort inden for 11 måneder, så vil hun modtage et brev om, hvornår den bliver det.   

»Jeg ved ikke, om jeg har opgivet, men jeg er blevet nødt til at sætte det på standby, ellers bliver jeg da helt gok i nødden,« siger Elisabeth Sørensen.

Vil gerne mere ud

Imens Elisabeth Sørensen venter på Ankestyrelsens afgørelse, får hun det ikke bedre. Hun fik konstateret sekundær progressiv sclerose i 2010 og fortæller, at der er stor forskel på, hvad hun kunne for to-tre år siden og nu. Derfor søgte hun først om at få elkøretøjet, da hendes tilstand gjorde, at hun havde behov for den.    

Med i kommunens begrundelse for at give afslag er, at Elisabeth Sørensen får løst sin kørsel på anden vis.

»De begrunder afslaget med, at min mand, Leif, kan køre mig. Men det gør han jo, fordi han er nødt til det. Vi må jo koordinere og planlægge, hvornår jeg skal køres til hvad og skrive alt i kalenderen,« siger Elisabeth Sørensen. 

På nuværende tidspunkt kommer Elisabeth Sørensen til ridning og fysioterapeut en gang om ugen, men hun drømmer om at komme mere ud.

»Jeg ville for eksempel gerne komme en tur ud i naturen. Før tog jeg jo bare min cykel og cyklede ud, men det kan jeg ikke mere. Det ville et elkøretøj kunne hjælpe mig med. Men det har jeg åbenbart ikke behov for, mener kommunen.« 

Ulønnet handicaphjælper

Elisabeth Sørensen arbejdede tidligere som laborant, inden hun gik på pension i 2011. Også ægtemanden Leif Bundgaard, der er uddannet arkitekt, gik på pension i 2011.

Det er manden Leif, der står for al husholdning med madlavning, tøjvask osv. i hjemmet. Han kunne godt tænke sig noget hjælp til støtte i hjemmet, for som han selv siger, fungerer han som ’ulønnet handicaphjælper’.   

»Leif ville jo også gerne have lidt fri og lidt hygge i sin pensionisttilværelse, men nu er han gjort til ulønnet handicaphjælper. Dem, jeg taler med, der har sclerose og mænd i arbejde, de har hjælp i hjemmet. Det har jeg også, men han er gratis,« siger Elisabeth Sørensen om den situation, hun og manden står i. 

Bliver hylet ud af den psykisk

Nu fokuserer ægteparret deres kræfter på at få bevilliget en trappelift, der skal sikre, at Elisabeth Sørensen fremover kan komme op ad trapperne og ind i huset i parcelhuskvarteret i Struer.

Men også denne sag har trukket tænder ud hos ægteparret. Tilbage i februar søgte de om trappeliften, og først i starten af september modtog de afslag på ansøgningen. I mellemtiden har ægteparret været igennem en lang sagsbehandling, hvor deres hus er blevet målt op flere gange, og Elisabeth Sørensen har skullet demonstrere sin tilstand over for sagsbehandleren.

»Jeg har kravlet op og ned ad den trappe flere gange, for at vise hvad jeg kan – eller ikke kan. Det er ikke rart, fordi jeg bliver hylet ud af den psykisk. Jeg føler, at jeg dunker hovedet mod muren igen og igen, det får jeg det altså lidt træls af,« siger Elisabeth Sørensen, der fortæller, at der går nogle dage, efter sagsbehandleren har været på besøg, før hun finder sig selv igen. 

Flere sagsbehandlere

Ægteparret er også frustrerede over at skulle have med flere forskellige sagsbehandlere at gøre, alt efter om der har været tale om ansøgningen til elkøretøj eller trappelift.

»Den ene sagsbehandler sad hos os i halvanden time, og så kommer der en anden og spørger mig om de samme ting og trækker mig igennem det samme. Det virker ulogisk, for det er jo den samme person, de vurderer,« siger Elisabeth Sørensen. »Man bliver slidt op, hvis man skal kæmpe med kommunen flere gange. Derfor tror jeg tit, at kommunen slipper for nogle sager, fordi folk ikke orker at tage de krige,« siger Elisabeth Sørensen. 

Alligevel har Elisabeth Sørensen tænkt sig at klage over afslaget på trappeliften. Hun synes ikke, at det er rimeligt.

»Jeg har i naivitet troet, at det var muligt, at man kunne få hjælp til at komme ind i sit eget hus.« 

Sundheds- og ældreområdet i Struer Kommune oplyser, at de ikke ønsker at kommentere artiklen, da de ikke vil gå ind i en konkret sag.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.