Gå til hovedindhold

» Værdighed handler om at stå ved sig selv«

24. august 2015
Kort fortalt
Et menneskes værdighed står og falder ikke med sygdom og afhængighed af andres hjælp og omsorg, fastslår Scleroseforeningens psykolog Michael Nissen. Men hvad er værdighed, og hvordan opretholder man den? Læs interviewet med ham, få støvet ordene af, begreberne filtret ud og iltet på ny
Thumbnail Sammen med sine psykolog-kolleger i Scleroseforenin-gen rådgiver Michael Nissen foreningens medlemmer med sclerose. Han oplever, at værdighed fra allerførste færd er et omdrejningspunkt for mange af samtalerne: »Det er en typisk historie, at folk kommer og siger: Jeg er vant til at være den stærke i familien, og nu er jeg pludselig den svage, og det føles uværdigt,« fortæller han og insisterer på, at vi tagerudgangspunkt i netop dette eksempel i vores snak om værdighed. For det kan hjælpe os til bedre at forstå, hvad værdighed er og ikke er. 

Værdighed og styrke er to forskellige ting

»At styrke er lig med værdighed, er jeg slet ikke enig i. Det er to forskellige ting, som ofte bliver blandet sammen, og som det kan være rigtig godt for mange at få skilt ad og få hjælp til at forstå forskellen på. Så noget, jeg taler med virkelig mange klienter om, er: Hvad vil det sige at være stærk?,« spørger han og fortsætter selv med svaret: »Værdighed handler ikke om at være stærk, det handler om grænser. Værdighed er at stå ved sig selv og sine grænser. Når mange af os forveksler det at være værdig med at føle sig stærk, handler det ofte om, at vi har gjort os stærke og har været nødt til det for at klare livet.Det vil sige, at vi har skabt, hvad jeg vil kalde en kompensatorisk styrke. Det kan have at  gøre med, at vi ikke er blevet hjulpet nok som børn eller har mødt forståelse nok af vores forældre. Måske har vi direkte fået at vide, at vi ikke måtte græde, men skulle tage os  sammen og være stærke. Når vi så pludselig udfordres af en sygdom, kan vi føle os  voldsomt presset på vores identitet. Og her er det så, at jeg prøver at hjælpe folk til at forstå, at der faktisk ligger nogle muligheder i pludselig at være i en anden situation.« 

Henry Miller

»Hvis man hele sit liv har gjort sig stærk, ligger der et stort udviklingspotentiale i pludselig at skulle tage imod hjælp, omsorg og empati fra andre. For ellers kan man leve et helt liv, hvor han i virkeligheden er bange for sine svage sider, og hvor ens styrke går ud på at fornægte ting, man ikke vil mærke,« siger Michael Nissen, der tyr til en lille fortælling for at gøre det mere konkret:  »Jeg fortæller virkelig mange klienter en lille historie fra en interviewbog med den  amerikanske forfatter Henry Miller, hvor han som 73-årig bliver interviewet af en fransk ven. I bogen siger han nemlig: ’Man kan ikke bruge styrken til at blive stærkere. Det er gennem vores svaghed, at vi skal blive stærkere.’ Og den historie fortæller jeg, fordi den er en fundamental rystelse for folk, som kun har identificeret sig med deres styrke, og fordi det er en måde at sige det på, som folk forstår umiddelbart. At tale om kompensatorisk styrke er jo noget abstrakt noget, men siger man det med disse ord af Henry Miller, forstår folk det umiddelbart.« »Lev med SCLEROSE« udfordrer ham på at blive endnu mere konkret:  »Jamen, du udvikler dig ikke ved hele tiden at gøre dig stærkere, for det er for de fleste en kamp mod at mærke deres svaghed. Hvis du derimod tillader dig selv at mærke din svaghed og de følelser, som er forbundet hermed, så vil du udvikle dig og opnå en styrke, som ikke er  kompensatorisk og har rødder, der stikker meget dybere … og dét er et arbejde, der også  handler om værdighed. For ved at gå gennem denne proces får man differentieret mellem styrke og værdighed, bliver klogere på sig selv og får sin værdighed tilbage.« 

Aggression kan være sundt

Selv om værdighed et langt stykke ad vejen »vindes indadtil« og handler om at respektere og stå ved sig selv og sine grænser, så er værdigheden ikke uangribelig udefra, og den opretholder ikke bare sig selv. Slår man værdighed op i den danske ordbog, defineres begrebet da også både som respekt og selvrespekt. Michael Nissen betoner derfor også nødvendigheden af, at man påtager sig den opgave, det er, at sørge for, at omverdenen kender og respekterer ens behov og grænser. Det kræver åbenhed om, hvordan man gerne vil have tin gene, og hvordan man ikke vil have dem. Og det kan sagtens være, at det kræver, at man må vise tænder og bide fra sig en gang imellem: »Her må man altså huske sig selv på noget vigtigt: Det er mig, der er kunde i butikken her, det er min sygdom og min krop, neurologen taler om eller laver test på, det er mit hjem, hjælperen kommer i, og det er mig, der ved, hvad jeg har brug for, og hvordan jeg gerne vil hjælpes, hvis jeg har behov for det.« Nogle mennesker synes, det er krævende og besværligt at skulle markere sine grænser i tide og utide, fortæller Michael Nissen, der medgiver, at samfundets udvikling i retning af et stadig mere presset hospitalsvæsen og et virvar af skiftende hjælpere i hjemmet bestemt ikke har bidraget til at gøre det nemmere. Alligevel opfordrer han til, at man gør det:  »Det er helt klart min erfaring, at det giver langt mere energi, end det tager, at påtage sig den ’aggression’, som kan være nødvendig for at kunne opretholde sine grænser og dermed også sin værdighed.« 

3 GODE RÅD FRA PSYKOLOGEN

  1. Mærk dine grænser – og arbejd på at holde dem
  2. Øv dig i at skelne mellem værdighed og påtaget styrke 
  3. Tal med dine nærmeste om, hvad I hver især oplever som værdigt/ uværdigt for hinanden eller for jer selv
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.