Patient-pårørenderådet arbejder for at fremme et positivt samarbejde mellem hospitalernes ledelse, medarbejdere, patienter og pårørende.

Du kan stille op, hvis:

1. Du har sclerose og har været indlagt på hospitalerne inden for de sidste 5 år og bor i Region Midtjylland, Region Hovedstaden eller i Region Syddanmark

2. Du er pårørende til en sclerosepatient, som har været indlagt på hospitalerne inden for de sidste 5 år, og du bor i Danmark:

  • Du har en mand/samlever som har sclerose
  • Du er forældre til et barn med sclerose

Information om rådet:

Patient-pårørenderådet er nedsat af Sclerosehospitalernes bestyrelse med henblik på:

  • At varetage nuværende og kommende patient- og pårørendeinteresser på begge Sclerosehospitaler
  • At deltage som disses repræsentanter i samspil med hospitalerne
  • At deltage i formidling af hospitalernes aktiviteter

Patient- pårørenderådet mødes fire gange om året og drøfter forhold af betydning for hospitalernes tilbud til patienterne. Rådet deltager i dialogmøderne med indlagte patienter. Rådet deltager efter behov som sparringspartner for hospitalerne ved vurdering af nye tiltag eller forandringer.

Meld dig som kandidat senest den 20. september 2024 kl. 12.00

Send dit ønske om at stille op til os (via nedenstående links) og skriv en lille præsentation. Præsentationen bliver offentliggjort til valget på hospitalernes hjemmeside, hos Scleroseforeningen og i lokalafdelingerne.

Tilmelding til opstilling:

Klik her, hvis du vil stille op som patient

Klik her, hvis du vil stille op som pårørende

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte formand for patient- og pårørenderådet Jacob Kjeldgaard på 42 61 78 24 eller albertevej@hotmail.com.