Gå til hovedindhold

Caféaftenen i September - Kognitive vanskeligheder ved sclerose

Foredrag den 18. september: Kognitive vanskeligheder ved sclerose Oplever du, at det er blevet sværere at huske, at holde overblik over aftaler, at finde ordene, at have flere bolde i luften? Har du fået sværere ved at tage en beslutning? Tager tingene længere tid? Slipper energien hurtigere op? Er det blevet mere krævende at være med ved større selskaber ? Disse ting kan skyldes kognitive forandringer, som er én af sclerosens usynlige følger. Ved caféaftenen den 18. september kan du og dine pårørende blive klogere på dette emne og få svar på de spørgsmål, I har. Ved aftenens oplæg og drøftelse kommer vi ind på: • Hvad er kognitive vanskeligheder? • Hvordan kan de vise sig i min hverdag? • Hvad kan jeg gøre for at kompensere? • Hvornår og hvordan kan jeg fortælle om dem til andre? Foredraget er med Eva Fischer, neuropsykolog, Sclerosehospitalet i Haslev. Seneste tilmelding er 27. august