Gå til hovedindhold

Mindeord om Keld Jeppesen

Alt imens urene talte de sidste timer i 2012 gik min tid i stå for en stund. Budskabet om at den tidligere købmand i Lemvig, Keld Jeppesen, var død, fik mig til at stoppe op i nytårsglæden og tænke tilbage på gode stunder sammen med en god ven.

Som nyvalgt formand for Scleroseforeningens Lokalafdeling for Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner fik jeg i 2006 til opgave at finde frivillige til Projekt Bon-Kammerat, som havde til formål at skaffe penge til et bedre liv for mennesker med sclerose. Der skulle etableres kontakt til de 28 Spar-købmænd i lokalafdelingens område, og med hjælp fra Keld Jeppesens datter Else, der lever med diagnosen, dissemineret sclerose, fik jeg kontakt med den tidligere købmand, der påtog sig opgaven med at dække Lemvig kommune som indsamler.

Flaskeboner omsattes til kontanter, og det blev til mangen god snak over en kop kaffe, når jeg gæstede hjemmet på Skovvej for at afhente de donerede penge. Gæstfriheden var stor, og der udviklede sig hurtigt et nært venskab, som blev varigt. Den sidste gang, jeg havde lejlighed til at være sammen med Keld Jeppesen, var på VIA University College i Holstebro, hvor Else og jeg optrådte som gæstelærere for et hold ergoterapeutstuderende.  Mærket af sygdom fulgte Keld vort oplæg, og der blev ikke sparet på de anerkendende ord efter oplæg og efterfølgende debat. Det var i det hele taget kendetegnende for Keld, at han interesserede sig for, hvordan det gik de mennesker, han havde kontakt med, og jeg så på nært hold, hvilken omsorg han havde for Else, der bestemt har arvet hans omsorgsgen.

En god ven er ikke blandt os længere, men de gode minder har vi fortsat, og dem må vi værne om. Det er svært at sætte ord på de følelser, der dukker op, når budskabet om et dødsfald bliver bragt, men mine tanker og dybeste medfølelse går nu til de efterladte, der må leve med savnet, og jeg føler trang til at citere Grundtvigs opstandelsesbudskab fra salmen O kristelighed, hvor han skriver:

”Lyksalige lod,

at leve, hvor døden har mistet sin brod,

hvor alt, hvad som blegned, opblomstrer på ny,

hvor alt, hvad der segned, opfarer i sky,

hvor kærlighed vokser som dagen i vår,

med roser i hår”

Æret være Keld Jeppesens minde.

 

Knud Erik Aagaard Kristensen

Kobberupvej 56, Mejrup

7500 Holstebro