Gå til hovedindhold

Møde for nye medlemmer

(af Anita Zacho)          

       

Onsdag den 24. april 2013 havde Scleroseforeningen inviteret til en aften for nye medlemmer i Kongrescentret Østergade 37 i Herning. De inviterede var alle medlemmer og pårørende fra lokalafdelingerne i Midtjylland, som havde meldt sig ind i foreningen indenfor de seneste 2 år.

En mørk og regnfuld aften gik turen så mod Herning. Da vi kom til Østergade gik jagten på en parkeringplads ind, og det var svært, der var ikke mange p-pladser i området omkring Kongrescentret. Indenfor var der gjort klar i et meget indbydende lokale, hvor hver lokalafdeling havde fået sit eget bord og medlemmerne blev bænket ved borde efter bopæl, for at give mulighed for lokalt netværk samt at hilse på formanden fra ens lokalafdeling. Der var cirka 50 personer fra de respektive lokalafdelinger, som havde valgt at komme til den indbudte informations-aften. De 8 lokalafdelinger var:

 

Favrskov, Herning, Nordvestjylland, Ikast-Brande, Silkeborg, Skive, Viborg, samt Ringkøbing-Skjern.

 

Regionskonsulent Michael Freund bød velkommen og fortalte om aftenens program, som bestod af 8 punkter.

 

1.                                                                                                         

Lokalformanden kort om lokalafdelingerne og deres arbejde ved formand Hans Pinnerup fra lokalafdelingen Ringkøbing-Skjern.

2.                                                                                                                

Informatør Anne Marie Stokholm er et særligt uddannede medlem, som selv har sclerose. En informatør tager ud og holder foredrag og underviser på social- og sundhedsuddannelserne, på plejecentre, skoler, kommuner m.v. og kan komme ud på din arbejdsplads eller dine børns skole, for at informere om sclerose, så du ikke selv skal stå for det. En informatør kan kontaktes via hjemmesiden eller gennem organisationskonsulent Inger Kondrup.

 

3.                                                                                                              

Oplæg ved psykolog  Karen Nielsen der fortalte at Scleroseforeningen tilbyder gratis psykologhjælp til medlemmer med sclerose og deres pårørende. Der er 12 psykologer fordelt i hele landet der tilbyder:

 

        - Kortere terapeutiske individuelle forløb

             - Parsamtaler hvor den ene eller begge har sclerose

        - Grupper for nydiagnosticerede

        - Kurser som udbydes i Magasinet

        - Rådgivning over rådgivningspanelet eller telefonisk.

 

Psykologer kan bla. hjælpe med at lytte og stille spørgsmål der kan hjælpe til at forstå ens livssituation på en ny måde. Psykologer kan hjælpe med at navigere i en situation, der kan føles kaotisk og give hjælp til, at man kan arbejde sig igennem kriser. Psykologer kan hjælpe med viden om sclerosens mange ansigter og kan hjælp til at frigøre ressourcer og give mod og lyst til at fortsætte livet på trods af en kronisk sygdom.

 

4.                                                                                                                      

Oplæg ved socialrådgiver  Lotte Rørstrøm der fortalte at Scleroseforeningen tilbyder gratis socialrådgivning til mennesker med sclerose  og deres pårørende. Socialrådgiverne er parate til at hjælpe med alle spørgsmål indenfor den lovgivning, som mennesker med sclerose kan få brug for.

Det kan være spørgsmål som:

 

-Hvilke muligheder har jeg, hvis jeg får svært ved at klare mit arbejde?

-Hvilke muligheder har jeg for konkret støtte i min dagligdag?-Hvilke muligheder har jeg for hjælp, så jeg kan få dagligdagen til at fungere med børn og familie?

Eneste krav er et medlemskab af Scleroseforeningen. Der er 9 socialrådgivere fordelt i hele landet og på Færøerne. Når man vil i kontakt med en socialrådgiver ringer man blot til Scleroseforeningens hovednummer tlf.nr.: 3646 3646  alle hverdage kl. 8-16 fredag kl. 8-14

Så vil man blive ringet op af socialrådgiveren fra ens område på et nærmere oplyst tidspunkt.

5.                                                                                                                        

Pause med kaffe/te og frugt. I pausen var der mulighed for, at tale med hinanden omkring bordene, samt komme i dialog med Micahel Freund og oplægsholderne.

I pausen kunne man desuden købe pins og læbepomader til fordel for forskningen i sclerose, samt en kogebog med god mad for mennesker med sclerose. Michael Freund stod for boden og kunne snart melde udsolgt.

 

6.                                                                                                                     

 Fælles erfaringsudveksling.

 

7.                                                                                                              

Opsamling & spørgsmål til oplægsholdere.

 

8.                                                                                                         

Scleroseforeningens øvrige tilbud. Alle tilbud gælder både medlemmer med sclerose og deres pårørende. Tilbudene kan ses nedenfor. Kursustilbud – hvert år afholdes der kurser både for medlemmer  med sclerose og særskilte kurser for pårørende

Foreningens psykologer og / eller  socialrådgivere underviser

Weekend kurser og enkelte kursusdage

Se Magasinet og på hjemmeside

 

Netrådgivningen:

Alle som er berørt af sclerose er velkommen til at spørge vores 19 eksperter på www.scleroseforeningen.dk

Socialrådgivere og jobkonsulenter

Neuropsykolog, psykiater, psykolog samt sexolog

Ekspert i kost og ernæring samt komplementær behandling

Neurolog, urolog samt øjenspecialist

Advokat og forsikringsassurandør

Ergo- og fysioterapeuter

Sygeplejerske og jordemoder

Arkitekt

Tandlæge

 

Lægefaglige spørgsmål:

Lægen kontakter primært familiemedlemmet med sclerose. Det foregår efter en ringeliste hver mandag eftermiddag og aften.

Man ringer ind til sekretariatet i Valby på 36463646 og kommer på en ringeliste, hvorefter lægen ringer tilbage.

 

Frivillig rådgivning:

På alle hverdage mellem 17.00 og 20.00 er der en åben telefonlinje, hvor frivillige, som selv har sclerose, er til rådighed for en snak og svarer på spørgsmål.

Man ringer på telefon 70 20 36 46 mellem 17.00 - 20.00.

 

 

Scleroseforeningen kan kontaktes på 36463646

eller på

www.scleroseforeningen.dk